Brug filosofien - Syntetisk tale

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

www.syntetisktale.dk

brug filosofien HELLE HINGE OG HENRIK JUUL

|

GYLDENDAL

Brug filosofien 1. udgave, 2. oplag 2007 © 2005 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktør: Jonas Holm Omslag og tilrettelægning: Sofie Meedom Tryk: Narayana Press (ISBN-10: 8702029421) ISBN 978-87-02-02942-0) Fotos og illustrationer: 4. Mikkel Grabowski 10-11. Lars Petersen 12. Kåre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO 14. Ricardo Bermudez 16. Polfoto 18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library 19. Lars Petersen 24. Knut Kersse 35. Lars Petersen 36. Roland Fiddy 38. Lars Petersen 39. Scanpix/BAM/Jørgen Schytte 40. Polfoto 42-43. Lars Petersen 47. Knut Kersse 49. AFP Georges Gobet/Polfoto (børnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemøsten) 54. From the Intermedia film ‘ALEXANDER,’ directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF3 56. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski 58. Lars Petersen 59. Polfoto 66. Mikkel Grabowski 67. Mikkel Grabowski 68. Mikkel Grabowski 69. Polfoto 71. Polfoto 72. Mikkel Grabowski 73. Mikkel Grabowski Læs også den til grundbogen hørende lærervejledning/ressourcebog. Forlaget har forsøgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer. Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse få udbetalt honorar i henhold til gældende regler og overenskomster. Kopiering må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

indhold 5 9 11 14 15 16 18 20 21 24 25 27 29 33 33 34 36 38 40 41 44 46

intro sokrates Sokrates’ filosofi Samtalen Definitioner At føde tanker Lokal og global sandhed Sokrates’ Athen Sofisterne Sokrates’ menneskesyn Det gode Sokrates og religion Sokrates’ død

platon Platons skrifter Idéernes verden Platons menneskesyn En retfærdig sjæl Platon og religion Hulelignelsen Det godes idé Staten

53 54 55 57 59 60 62 64 65 66 68 70 72

aristoteles

75 77 78

Kilder

Aristoteles’ skrifter Aristoteles’ verdenssyn Form og stof Forandring Erkendelse Logik Aristoteles og religion Aristoteles’ menneskesyn Venskab Etik og lykke Den gyldne middelvej Staten

Forslag til videre læsning Stikords- og navneregister

intro 5

intro d

u står uden for hoveddøren og drejer nøglen i låsen. Du går ind, smider taske og jakke, smækker døren og går ud i køkkenet. Køleskabet er fyldt. Du finder et par hårdkogte æg, spegepølse og agurk og smører et par madder, mens tankerne kører i hovedet. Ved spisebordet falder du i staver over agurken. Hvad er det egentlig, som får agurken til at gro? Og hvem fandt overhovedet ud af, at sådan én kan spises? Var det et menneske i en fjern fortid, eller er alle mennesker født med en viden om, at agurker er spiselige? Og hvad er æggene for noget? Er de levende væsener, eller bliver de først levende, når de udklækkes? Hvis de er levende væsener, kan man så tillade sig at spise dem? Dyret, som spegepølsen er lavet af, har i hvert fald været levende. Havde det en sjæl? Eller er det kun mennesker, som har en sjæl? Og hvad er en sjæl overhovedet? Mens du spiser, kommer trætheden. Hvorfor skal man også gå i skole og på arbejde? Man kommer bare helt udmattet hjem hver dag. Måske kan man melde sig ud af samfundet? Kan man tillade sig det? Pludselig mærker du noget lige bag dig og vender dig hurtigt om. Der er ingenting. Der er tomt bag stolen, alligevel er du sikker på, du mærkede noget. Kan dine sanser virkelig snyde? Du ser dig omkring i køkkenet. Du er alene. Mærkede du virkelig noget bag stolen? Eller var det bare en idé inde i hovedet? Men hvor skulle den komme fra? Du gnider øjnene. Er det muligt, at det hele bare er en drøm? Har du nogensinde tænkt over den slags spørgsmål? Så har du allerede filosoferet. Filosofi er et forsøg på at forstå de spørgsmål, du har om verden og menneskene. I de næste kapitler hjælpes du på vej til at forstå verden på en ny måde. Hjælperne er antikkens store filosoffer – Sokrates, Platon og Aristoteles. God fornøjelse!

6 intro

Her boede de græske filosoffer Sokrates

Født i Athen 469 f.Kr. Død samme sted 399 f.Kr.

Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnår vi ved at udforske livet ved hjælp af filosofi, sagde Sokrates: „Det liv, der ikke er udforsket, er ikke værd at leve“. Sokrates er blevet kaldt verdens første filosof.

Platon

Født i Athen 427 f.Kr. Død samme sted 347 f.Kr.

Viden er vigtig for at få et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lænkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verden er: „Vi er bundet til vores krop, som en østers til sin skal“. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt.

Aristoteles

Født i Stageira i Makedonien 384 f.Kr. Død på Evia 322 f. Kr.

Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: „I alle ting i naturen findes et vidunder“. Aristoteles var elev af Platon og er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

STAGEIRA X

X TROJA

LESBOS

X DELFI

KORINTH X

EVIA

KOS

X ATHEN

X SPARTA

RHODOS

KRETA

sokrates 9

sokrates I årtierne efter sin død blev Sokrates fremstillet som grim og dæmonisk, fordi man mente, at han var skadelig for samfundet. Senere blev han fremstillet langt pænere, fordi man begyndte at betragte ham som en god filosof.

d

u er i den græske by Athen for 2.400 år siden. Torvet myldrer med mennesker. Et par mænd haster af sted gennem søjlegangene for at deltage i en retssag ved domstolen. Andre spadserer ad stierne op til gudetemplerne på højene rundt om torvet. Du går mellem de handlende, kigger på varerne og lytter til den almindelige snakken. Pludselig får du øje på en mand med bare fødder og laset tøj. Han går rundt og stiller spørgsmål til de forbipasserende – både til slaver, pæne borgere og politikere. Nogle går i en stor bue uden om ham, de forsøger helt sikkert at undgå denne mærkelige mand. Du har mødt Sokrates.

Sokrates Sokrates boede i den græske by Athen hele sit liv – fra år 469 til år 399 før Kristi fødsel. Han giftede sig med Xanthippe og fik tre sønner. Sokrates skrev ikke noget selv. Den viden, vi har om ham, stammer fra hans elever og andre, som kendte ham godt. Digteren Aristofanes skrev en komedie, Skyerne, hvori han gør grin med Sokra-

tes. Den græske historiker og lejesoldat Xenofon fremstiller Sokrates som en meget from og selvbehersket mand. Platon var elev af Sokrates og fremstiller ham som ironisk og voldsomt diskuterende. De fleste mener, at Platon er den bedste kilde. Det var først efter Sokrates’ død, at Platon skrev en masse bøger med Sokrates som hovedpersonen. På den måde blev Platon selv en af historiens mest berømte filosoffer.

Torv hedder agora på græsk. I dag går filosoffer ikke rundt på gader og stræder og taler med alle, men i flere lande mødes de med interesserede på caféer eller andre steder og filosoferer med dem.

sokrates 11

Sokrates’ filosofi

s

okrates var så optaget af filosofiske problemer, at han slet ikke kunne lade være med at gå rundt og udspørge folk om alt muligt. Hans kone var ikke særlig henrykt over, at han brugte så meget tid ude i byen i stedet for at være hjemme

hos familien. Men Sokrates’ samvittighed tvang ham til at filosofere. Selvom Sokrates ikke arbejdede, var hans familie ikke fattig. Han kom vist fra en rig familie, som havde råd til at ansætte tjenestefolk. Men hans kone og børn

12 brug filosofien

savnede ham derhjemme, og måske skammede de sig også over hans lasede tøj. Men Sokrates var ikke interesseret i tøj og den slags. – Hvor er der dog meget, jeg ikke har brug for, sagde han engang, han så en masse varer blive transporteret over torvet i Athen. Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsborger ved at være inde som soldat, men det var ikke et arbejde, han havde været særlig glad for. Platon beskriver ham alligevel som en modig soldat. Hvis Sokrates kunne høre os kalde ham modig, ville han sikkert spørge, hvad vi mener med mod? Hvad betyder det at være modig? Er man modig, når man tør gå i krig? Eller gør man det bare, fordi det er ens arbejde? Eller fordi man ikke tør sige nej? Ville det være mere modigt at sige nej? Sådan filosoferede Sokrates over ord. Hans måde at filosofere på fik mange til at frygte ham, fordi han krævede svar. Især politikerne syntes, det var pinligt ikke at kunne svare på hans spørgsmål, mens alle

Er soldater modige? Studenteroprør i Beijing i Kina, 1989.

Begreber Begreber bruges til at få hold på – begribe – og ordne virkeligheden. Vi mennesker inddeler verden i begreber.

Hvornår er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Københavns Domkirke, 2002.

sokrates 13

Knebargumentation Sokrates var imod enhver form for knebargumentation. En knebargumentation er en begrundelse, du har hørt andre bruge, og som du gentager. Sådan en begrundelse har du næppe selv tænkt særlig meget over.

andre hørte på. Derfor undgik de ham helst. Desuden var Sokrates meget vedholdende og blev let hidsig. Det var der selvfølgelig også mange, som helst ville undgå at opleve. Faktisk virkede han så tilpas provokerende på Athens magthavere, at de til sidst fik ham dømt til døden.

d

er havde levet filosoffer før Sokrates. De mest kendte var en slags naturforskere, som mindede om moderne videnskabsfolk. De kaldes naturfilosofferne eller førsokratikerne, fordi de levede før Sokrates. De filosoferede over verden, og hvordan den var indrettet. Men Sokrates var mere interesseret i mennesker end i naturen. Han ville gerne finde ud af, hvordan forskellige mennesker definerede forskellige begreber, og hvad deres etik gik ud på. Sokrates så det som sin vigtigste opgave at afklare, hvad der er retfærdigt, sandt og godt. Mange af Athens unge mænd var vilde med Sokrates. Når han dukkede op på sportspladsen, samlede de sig straks i en flok omkring ham. Han var kult, og mange af de unge mænd blev både hans venner og elever. Sokrates var glad for at tale med de unge, for han ville gerne påvirke dem. De skulle ikke blive som tidligere generationer, som godt nok vidste meget, men aldrig tænkte nærmere over deres viden. Sokrates ville have, at folk skulle tænke sig om og danne sig deres egne meninger. På den måde ville de blive fri for bare at gentage, hvad deres forældre, bedsteforældre og lærere havde fortalt dem – uden nogensinde selv at have tænkt sig om.

Etik Etik er læren om det gode liv. Hvad er det rigtigste at gøre, hvis du vil skabe et godt liv for dig selv og andre? Etik handler om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan du begrunder, hvorfor en handling er rigtig eller forkert. Etikken er teorierne bag dine moralske handlinger. Moral er etik i praksis.

Sport og filosofi Et græsk gymnasion var et sted, hvor du kunne træne både krop og sjæl. Du kunne dyrke sport, bade, blive smurt ind i velduftende olier, høre foredrag, digte og filosofere.

14 brug filosofien

Samtalen

s

okrates sad altså ikke alene og grublede over livet. Han filosoferede med andre mennesker, og måske er det forklaringen på, at han aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kan noget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtlige sprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges til samtale. I en samtale udveksler du tanker med én eller flere andre, og det kan ikke lade sig gøre på samme måde, når du læser en tekst. I skriftsproget taler teksten til læseren og ikke den anden vej, så skriftsproget er envejskommunikation. Samtalen er tovejskommunikation, hvor du kan spørge til det, du ikke forstår eller til de ting, du er særligt interesseret i at høre mere om. Derfor anvendte Sokrates samtalen til at filosofere med. Selvom han fik mange forskellige svar på sine filosofiske spørgsmål, var det de færreste, han kunne bruge. De var jo bare folks forsøg (eller rettere manglende forsøg) på at forstå verden uden at have forstået noget som helst. Når Sokrates udspurgte folk, var det ikke for at teste dem eller spille overlegen. Sokrates spillede tværtimod rollen som den dumme og uvidende. Det gjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deres egen fornuft. Han ville hjælpe dem til at tænke over deres meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvis det var muligt), ville han kræve, at I valgte et bestemt emne at tale om. Det skulle helst være et begreb, som betyder noget for dig. Det kunne være godhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du definerer begrebet godhed, så ville han først lade dig påstå, lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille en masse spørgsmål, som ville få dig til at tænke over, hvad du overhovedet forstår. Det hele ville nok ende med, at du indser, at din forståelse ikke er god nok.

Dialog Dialog kommer af det græske ord dialogos, som betyder gennemtale eller samtale. Mange mener, at Sokrates’ samtaler slet ikke var dialoger, fordi Sokrates er ret dominerende. I nogle af samtalerne siger hans elev (samtalepartneren) stort set ikke andet end ja og nej til Sokrates, som altid ender med at få ret.

Kommunikation?

sokrates 15

Definitioner

e

n definition er en kort forklaring på, hvad et ord betyder. Sokrates spurgte tit folk, om de ville definere et eller andet ord for ham. Hvis ordet var et begreb (og ikke navnet på en ting), fandt folk som regel på nogle konkrete eksempler. På spørgsmålet hvad er kærlighed? gav folk ham forskellige eksempler på kærlighed. Fædrelandskærlighed, søskendekærlighed, erotisk kærlighed eller kærlighed til en gud. Sokrates var ikke særlig begejstret for den slags eksempler. De gav ham jo ingen definition af kærlighed. Hvis folk svarede med eksempler, kunne han finde på at svare med et andet konkret eksempel, som viste, at folks forsøg på at definere ikke var godt nok. Sokrates ville nemlig gerne vide, hvad alle mulige former for kærlighed har til fælles. Han ville

have en definition af selve kærligheden. Og han mente, at vi må kunne finde én enkelt betydning af kærlighed. Når ordet kærlighed kan bruges om en masse forskelligt, må det også betyde, at alt dette har noget til fælles. Det, som de forskellige former for kærlighed har til fælles, må være kernen i begrebet kærlighed. Det må være definitionen. Sokrates ville finde definitioner på alle mulige begreber. Men en definition kan godt vise sig at være uholdbar. Derfor diskuterede Sokrates de samme definitioner om og om igen flere gange i sit liv. Han ville gøre dem så præcise som muligt. Som filosof elskede han visdom, og han længtes efter at blive klogere.

filosofi

Ordet er græsk og betyder kærlighed til visdom.

Den sokratiske ironi I oldtidens græske komedier var man ironisk, når man gjorde sig mindre og mere ydmyg, end man i virkeligheden var. Når Sokrates lod som om, han var dum og uvidende, benyttede han sig også af ironi. Ironi er at sige noget i alvor, man ikke mener. Det er alvor med humor under overfladen. Man er som regel ironisk, fordi man vil være mor-

som. Men man kan også være ironisk for at være spydig. Sokrates brugte ikke kun ironi for at være morsom. Hans ironi skulle i en samtale gøre én mere bevidst om ens egne tanker og meninger, som man så ville være nødt til at forklare for „den dumme Sokrates“.

16 brug filosofien

At føde tanker

s

okrates sammenlignede sig selv med en jordemoder – måske fordi hans mor var jordemoder. En jordemoder hjælper til ved barnefødsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slags fødsler. Han hjalp folk med at føde tanker. I den sokratiske samtale føder folk deres egne tanker, og Sokrates’ samtaleform kaldes derfor jordemodermetoden.

Michael Jackson – et af verdens rigeste mennesker?

Definition af fattig og rig Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendte Sokrates, og han gengiver her en samtale mellem Sokrates og den unge mand Euthydemos, som gerne ville være politiker. Sokrates: Hvem kalder du så fattige, og hvem er rige? Euthydemos: De, der ikke har nok til at betale for deres fornødenheder, kalder jeg fattige, og de, der har mere end det nødvendige, kalder jeg rige. Sokrates: Har du bemærket, at der er nogle, der har meget lidt, men ikke alene kan de få det til at slå til, de kan også spare op af det, mens der er andre, der har meget, men alligevel ikke har nok? Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, at du mindede mig om det; for jeg ved også, at der er tyranner, der på grund af mangel tvinges til at begå forbrydelser ligesom de allerfattigste.

Sokrates: Ja, hvis det er sådan, må vi anbringe tyrannerne blandt folket (de fattige), men dem, der kun har lidt, men forstår at holde hus med deres penge, må vi anbringe blandt de rige. Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mig naturligvis også til at være enig i dette. Og jeg overvejer, om det ikke er bedst for mig at tie stille. For det lader jo til, at jeg slet ikke ved noget. Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selvforagt og følte sig som en slavesjæl. Mange af dem, der blev behandlet sådan af Sokrates, opsøgte ham ikke mere, og dem anså han for dumme og dvaske. Men Euthydemos kom til den overbevisning, at han kun kunne blive til en mand, der var noget værd, hvis han var så meget som muligt sammen med Sokrates.

sokrates 17

Folk, som ikke gider tænke selv, er dovne, sagde Sokrates. Faktisk mente han, at hele Athen var som en doven hest. Og han beskrev sig selv som en hestebremse, der fik den dovne hest til at vågne op og begynde at tænke selv. Det var vigtigt for ham, at folk gad anstrenge sig lidt for at føde tanker.

Den sokratiske metode Sokrates’ samtaler foregik på en bestemt måde. Her er opskriften: – Sokrates beder sin samtalepartner fortælle, hvad han forstår ved et bestemt begreb. Han vil altså have en første definition. Han kan f.eks. spørge: Hvad mener du, viden er for noget? – Herefter beder Sokrates om en generel definition på begrebet ved at spørge til forskellige situationer, hvor det kan anvendes, og hvad de forskellige anvendelser af begrebet har til fælles. Eksempelvis: Hvad er forskellen på viden om sprog, matematik, sport og musik? Hvad er ligheden? – Herefter spørger Sokrates ind til samtalepartnerens svar med henblik på at finde steder, hvor hans definition ikke holder. Som regel svarer samtalepartneren i denne fase kun ja eller nej. – På den måde viser Sokrates, hvordan samtalepartnerens opfattelse ikke er sammenhængende, og hvorfor den må revurderes.

Sokrates

Samtalepartner

1: Sokrates spørger til forståelsen af et begreb 2: Den anden fortæller om sin forståelse af begrebet 3: Sokrates beder om en generel definition på begrebet 4: Den anden fortæller om ligheden mellem forskellige situationer hvori begrebet anvendes 5: Sokrates spørger til den andens opfattelse af situationerne 6: Den anden svarer ja eller nej 7: Sokrates viser, at den andens opfattelse af begrebet ikke kan anvendes i alle situationerne Resultat: Revurdering af opfattelse

18 brug filosofien

Lokal og global sandhed

s

okrates ville altså have folk til at tænke sig om og være kritiske i stedet for bare at gentage, hvad andre har fortalt. Du kender det fra skolen. Som elev tænker du måske, at det, lærerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage det til eksamen, kan det ikke gå helt galt. Men efterabning viser jo ingen forståelse. Din forståelse kommer først, når du spørger undersøgende ind til tingene. Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det være? Ved hjælp af filosofien kan du spørge ind til dine læreres, venners og andres udsagn og gennemtænke og diskutere deres synspunkter. Sokrates mente selvfølgelig, at du også må spørge til din egen forståelse. Hvis du ikke stiller spørgsmål til dig selv og din omverden, kommer du aldrig til at forstå noget som helst. Så har du kun en for-mening. Det betyder, at du har en mening uden at have tænkt over, hvad den egentlig betyder. Men du har alligevel taget den til dig. Måske fordi dine venner siger, at den er god, eller fordi en politiker har udtalt den.

Refleksion At reflektere betyder at kaste tilbage mod sig selv, som når en lysstråle kastes tilbage fra et spejl. Når du reflekterer over noget, kastes dine tanker tilbage mod dig selv, så du kan tænke over dem igen. Når du laver en sådan refleksion, kan du revurdere dine tanker og din forståelse. Sokrates ville gerne hjælpe folk med den proces. I samtalerne fungerede han som et spejl for den andens tanker.

Findes UFO’er?

Eller den kommer fra din familie eller fra en lærer. Formeninger er det samme som fordomme. Sokrates kunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi de afholder dig fra at reflektere.

h

vis du stiller spørgsmål og søger svar på dem, skaber du din egen forståelse af verden omkring dig – en lokal sandhed. Med denne forståelse kan du beskrive og definere din omverden. Men vores egen lokale forståelse er sjældent fyldestgørende. Det er nemlig ikke sikkert, at vores definitioner er præcise nok. Ifølge Sokrates findes der én global sandhed, dvs. én forståelse af enhver sag, som er rigtig og gælder for alle mennesker. Den globale sandhed kan du stræbe efter ved at filosofere og måske erkende, hvor du eller andre tager fejl. Når du reflekterer over livet, gør du din forståelse større. Der er et problem med den globale sandhed. Vi kan nemlig ikke for alvor finde den, undersøge den grundigt og dermed forstå den. Forestil dig en borg engang i middelalderen. Pludselig står der en pc på højbordet i spisesalen. Folkene på bænkene omkring bordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan. Den kræver jo både elektricitet og viden, som de slet ikke har. Pc’en bliver alligevel diskuteret højlydt.

sokrates 19

Måske vil mange diskussioner nok kunne bringe dem tættere på en beskrivelse og måske en forståelse af, hvad tingesten på bordet er. Men de vil aldrig kunne finde ud af, hvad den virkelig kan. På samme måde arbejdede Sokrates sig frem mod sandheden gennem samtaler med folk. Men de nåede aldrig til en fuldstændig erkendelse af den. Sandheden er som en pc blandt middelalderfolk. Eller som et kæmpe flyvende tæppe, der flagrer rundt i vinden. Det er så stort, at du kun kan holde fast i ét hjørne ad gangen. Måske kan vores hjerner slet ikke fatte sandheden, hvis den overhovedet findes.

Har du tænkt på? Findes der virkelig én global sandhed om enhver sag, som alle mennesker via deres fornuft kan blive enige om? Man kan vel lige så godt hævde, at der kun findes lokale sandheder?

Syv blinde møder en giraf. Den ene griber fat om et af giraffens ben og siger, det er en træstamme. Den anden får fat i halen og siger, hun har fundet en pisk. Den tredje tager fat om halsen og råber, at her er en kæmpe slange med hår på. Den fjerde er kravlet op på en stige og siger, hun står foran en palme. Hvem har ret?

20 brug filosofien

Sokrates’ Athen

a

then var demokratisk, da Sokrates blev født i 469 f.Kr. Det græske demokrati var verdens første, men det ligner ikke demokratierne i dag. Dengang var det kun frie indfødte græske mænd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere og slaver måtte ikke stemme og var dermed udelukket fra demokratiet.

Demokrati Demokrati betyder folkestyre. I et demokrati bestemmer folket i stedet for en diktatorisk eller enevældig kejser eller konge. I små samfund kan alle deltage direkte i demokratiet ved samtaler og efterfølgende afstemninger. I store samfund vælger folket et antal politikere, der styrer landet i en periode. Det foregår ved folketingsvalgene. I Danmark sidder de folkevalgte i Folketinget. Oldtidens græske demokrati var et direkte demokrati, mens det nuværende danske demokrati er et repræsentativt demokrati. Vi stemmer ikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har som nævnt valgt repræsentanter (politikere) som diskuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det

For at få et demokrati til at fungere, skal folk oplyses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skal også uddannes, så de får viden og indsigt til at vedligeholde demokratiet. At lave et demokratisk samfund er en stor opgave. Det vidste man allerede i det gamle Grækenland. Sokrates blev født på et tidspunkt, hvor det var vigtigt at få mange mennesker

gamle Grækenland mødtes man for at diskutere byens politik og stemme om tingene. Dommere og råd blev også valgt af forsamlingen af frie mænd. Dommerne skulle dømme i retssager og et råd skulle administrere byens økonomi og love. I det oldgræske demokrati havde kvinder, indvandrere og slaver ingen stemmeret uanset alder. I Danmark har kvinder haft stemmeret siden 1915. Til sammenligning kan vi nævne, at frie danske mænd (hermed menes først og fremmest frie bønder) har kunnet stemme siden 1849. Siden 1978 har alle danske statsborgere over 18 år kunnet stemme ved valg. Indvandrere og flygtninge uden dansk statsborgerskab kan altså ikke stemme, selvom de bor i Danmark.

demokrat

Ordet demokrat er et af mange græske ord, som bruges på dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det græske ord polis (bystat).

sokrates 21

uddannet, så de kunne passe på demokratiet. Så det var ikke underligt, at Sokrates interesserede sig mere for mennesket og samfundet end for den natur, naturfilosofferne før ham havde været interesseret i. Hvis man vil have sin mening hørt i et demokrati, er formen ofte lige så vigtig som indholdet. Den måde, man formulerer og fremfører sine meninger på, kan være lige så vigtig som selve udsagnet. På Sokrates’ tid gik man meget op i formen. Faget reto-

rik, som handler om talekunst, var populært på den tid. Retorik handler om, hvordan man lærer at tale smukt og ved talens brug udtrykke sin forståelse og meninger på en overbevisende måde. I det oldgræske demokrati kom man frem med sine synspunkter og fik indflydelse ved at holde taler, så det var vigtigt at kunne tale godt for sine meninger og på den måde overtale andre. Det kunne man lære af sofisterne.

Sofisterne

s

ofisterne var en gruppe filosoffer, som rejste rundt og underviste i retorik. I de græske bystater var det vigtigt at kende hinandens synspunkter, og dem kunne de berejste sofister sælge viden om. De ville helst undervise i retorik inden for politik, etik og religion. Sokrates diskuterede tit med sofisterne. Mange troede, at Sokrates selv var sofist, men der var faktisk stor forskel på sofisterne og Sokrates. For det første tog sofisterne penge for at undervise, mens Sokrates ikke ville modtage betaling for at filosofere. For det andet gik sofisterne altid i fint tøj, de var jo handelsmænd, mens Sokrates var temmelig ligeglad med sit tøj. For det tredje mente sofisterne, at alle svar og meninger er lige gode, så længe de hænger retorisk sammen. De kunne altså godt gå ind for en lokal sandhed. Sokrates mente derimod, at der findes svar, som er mere sande end andre. Den ultimative, globale sandhed findes, sagde han, selvom det er umuligt helt at forstå den. Sokrates kunne ikke lide sofisternes smarte handelsmetoder, og han kunne især ikke lide, at de som sofisten Protagoras gjorde mennesket til altings

målestok. Protagoras og de andre sofister mente, at hvad der er godt og ondt er en personlig sag. Hvad der er godt for dig, behøver ikke være godt for andre. Hvert menneske har sin egen målestok. Sofisterne var ikke interesseret i at lede efter nogen global sandhed. Når Sokrates og sofisten Theaitetos i dialogen Theaitetos taler om, at vinden er kold for den, der fryser, men ikke for den, der ikke gør det, så betød det ifølge sofisterne, at der ikke findes nogen evig sandhed. Hver enkel har sin opfattelse af tingene, og der er ingen fælles målestok, ingen fælles begreber, regler og normer. Det kan man ikke bygge et fællesskab på, mente Sokrates – og slet ikke et samfund. Når du læser dialogen mellem Sokrates og Theaitetos fornemmer du sikkert en negativ tone. Fordi de to parter var så uenige, kan det være svært at vide, om sofisterne bliver fremstillet på en retfærdig måde i Platons dialoger.

22 brug filosofien

Har du tænkt på? Hvordan kan vi stole på sanserne, når mennesker kan beskrive den samme oplevelse helt forskelligt?

Sokrates og sofisterne I dette uddrag taler Sokrates med sofisten Theaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos. Sokrates: Theaitetos, prøv nu igen fra begyndelsen af at svare mig på spørgsmålet om, hvad viden er for noget. Lad være med at give op. Hvis guden vil, og du selv opfører dig som en mand, vil du være i stand til at svare. Theaitetos: Når du opfordrer mig på den måde, vil det være forkasteligt, hvis jeg ikke gør alt hvad jeg kan for at fortælle, hvad jeg mener. Min mening er nemlig, at den, der ved noget, opfatter det han ved, gennem sanserne, dvs. som det ser ud nu, er viden ikke andet end sansning. Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det var det, jeg forventede af dig. Sådan skal man udtrykke sin mening. Men lad os nu i fællesskab undersøge om dit forslag er levedygtigt eller dødfødt. Du påstår at viden er sansning? Theaitetos: Ja. Sokrates: Det er ikke nogen dårlig forklaring på, hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk det samme, Protagoras mener, selvom han udtrykker det på en anden måde. Han mener jo, at „et menneske er målestokken for alle ting, både for de værende tings væren og for ikke-værende tings ikke-væren“. Det udsagn har du vel også læst? Theaitetos: Ja, endda ofte. Sokrates: Det, han mener, er vel, at sådan som

hver enkelt ting forekommer mig at være, sådan er den for mig, sådan som den forekommer dig at være, sådan er den for dig. Både du og jeg er jo et menneske. Theaitetos: Det må være det, han mener. Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt menneske mener noget vrøvl, så lad os forsøge at følge hans tankegang. Når det blæser, sker det så ikke undertiden, at kun den ene af os fryser, eller at den ene fryser meget mere end den anden? Theaitetos: Jo da. Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv er kold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise af Protagoras om, at vinden er kold for den, der fryser, men ikke for den, der ikke gør det? Theaitetos: Det lyder rimeligt. Sokrates: Og at vinden altså forekommer hver af os at være på den måde? Theaitetos: Ja. Sokrates: Og „forekommer“ betyder det samme som „opfattes gennem sanserne“? Theaitetos: Rigtigt. Sokrates: Fornemmelse og sansning er altså identisk, når det drejer sig om sådan noget som varme. Sådan som hver især opfatter noget gennem sanserne, sådan er det også for vedkommende? Theaitetos: Det lader det til.

sokrates 23

Maleriet Protagoras af Constantin Hansen (1875) viser en scene fra Platons dialog Protagoras. Sofisten Protagoras står til venstre sammen med mange andre sofister. Den ydmyge Sokrates står til højre. Han er lige ankommet sammen med den unge Hippokrates.

Retorik eller samtale? Sofisterne

Sokrates

Holdning til svar

Alle svar er lige gode

Der findes sande svar, du kan nærme dig ved at filosofere

Mål

At kunne overtale andre og få ret

At undersøge, være kritisk, reflektere og definere

24 brug filosofien

Sokrates’ menneskesyn

s

okrates skrev som sagt ikke noget selv. Det var hans elev Platon, som skrev de fleste af de tekster, hvor Sokrates filosoferer. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er Sokrates’ meninger, og hvad der er Platons, som han så bare lader Sokrates være talerør for. I kapitlet om Platon

dæmon

Ordet dæmon kommer af det græske ord daimon. Daimon betyder en guddommelig magt.

kan du læse, at Platon var meget interesseret i forskellen på kroppen og sjælen. Spørgsmålet er, om Sokrates var lige så interesseret som Platon i den forskel. I boksteksten om begravelser på side 30 taler Sokrates om, at mennesket både har en krop og en udødelig sjæl. Mange forskere mener dog, at den slags ikke interesserede ham særlig meget, men at han i stedet var meget mere optaget af at stræbe efter det gode og fornuften og noget, han kaldte den indre stemme. Allerede som lille dreng hørte Sokrates en indre stemme tale til ham. Den fortalte ham, hvad der var godt og dårligt at gøre. Han kaldte stemmen Daimon. Daimon kan sammenlignes med en ånd eller en skytsengel, men Sokrates mente, at den var guden Apollons stemme. I dag kalder vi stemmen for samvittigheden. Hvis du lytter til den, kan du høre visdommen. Følger du den, vil du også gøre det gode, mente Sokrates. Du kan kun indse, hvad der er godt, hvis du lytter til din indre stemme.

Samvittighed.

sokrates 25

Værdier Det gode, det smukke, det sande. Disse ord udtrykker nogle grundlæggende værdier. Vi er alle enige om, at de står for noget værdifuldt. Men hvordan ser de ud i praksis? Hvad er godt, smukt og sandt for dig? Hvad er det for mig? Det er vi ikke altid enige om. De normer og regler, vi skaber ud fra værdierne, kan være meget forskellige. En værdi er selvfølgelig noget værd for dem, der definerer værdien. For Sokrates var mod, retfærdighed og sandhed vigtige værdier. Alle samfund bygger på medlemmernes værdier. Et samfunds love fortæller, hvad der er noget værd for samfundet. Vi stræber alle efter det værdifulde, som betyder noget for os.

Det gode

s

okrates var glad for menneskets fornuft. Med din fornuft kan du finde ud af, hvad der er rigtigt. I stedet for rigtigt, ville Sokrates sige sandt. Med din fornuft kan du altså nærme dig sandheden, og den er selvfølgelig noget godt. Når du finder ud af, hvad det gode går ud på, kan du kun blive lykkelig ved at gøre det gode. Det påstår Sokrates i hvert fald. Se hvordan han tænker her nedenfor:

Viden er altså vejen til det gode. Uvidenhed er vejen til det forkerte og onde, men man bliver kun ond, fordi man ikke har erkendt det gode. Husker du eksemplet med pc’en og middelalderfolkene i afsnittet om lokal og global sandhed? Hvis middelalderfolkene fandt ud af hvad pc’en (sandheden) egentlig kunne, og hvordan de kunne bruge den, så ville de sikkert også gøre det.

Hvis du bruger din fornuft, kan du nærme dig sandheden Hvis du nærmer dig sandheden, bliver du klog Hvis du er klog, vil du også vide, hvad der er rigtigt og godt Hvis du ved, hvad der er rigtigt og godt, vil du også gøre det rigtige og gode Hvis du gør det rigtige og gode, bliver du lykkelig

26 brug filosofien

En samtale med Sokrates om godt og ondt Uddraget her er fra Platons dialog Menon, i hvilken Sokrates taler med sin elev Menon. Sokrates: Mener du, at den, der stræber efter det smukke, dermed stræber efter det gode? Menon: Ja, i høj grad. Sokrates: Det mener du vel, fordi der er nogle, som stræber efter det gode, andre efter det onde? Du tror altså ikke, at alle stræber efter det gode? Menon: Nej. Sokrates: Men nogle efter det onde? Menon: Ja. Sokrates: Er det fordi, de tror, det onde er godt, mener du, eller stræber de efter det, selvom de indser det er ondt? Menon: Begge dele er tilfældet, tror jeg. Sokrates: Mener du for alvor, Menon, at nogen, der indser, at det onde er ondt, alligevel stræber efter det? Menon: Ja vist. Sokrates: Hvad forstår du ved at stræbe? At stræbe efter at opnå? Menon: Efter at opnå det, ja. Det er klart. Sokrates: Er det, fordi han tror det onde gavner den, der opnår det, eller indser han, at det onde skader den, det rammer? Menon: Der er dem, der tror, det onde gavner, og der er andre, der indser, det skader. Sokrates: Tror du for alvor, at de, der mener, det onde gavner, er helt klar over, hvad det onde er? Menon: Nej, det er jeg ikke sikker på. Sokrates: Men så er det jo klart, at disse

mennesker, der ikke har bedre indsigt, ikke stræber efter det onde, men efter det de mente var godt, men som i virkeligheden er ondt. Altså stræber disse mennesker, der i deres uvidenhed tror, at det onde er godt, i virkeligheden efter det gode. Menon: Det kan næsten se sådan ud. Sokrates: Okay. De, som stræber efter det onde, fordi de, som du siger, mener at det onde skader den, der opnår det, de indser altså, at de selv lider skade ved det? Menon: Ja, nødvendigvis. Sokrates: Men er disse mennesker mon ikke klar over at de, der lider skade, bliver nogle elendige stakler ligesom dem, deres skade går ud over? Menon: Jo, også det. Sokrates: Og er de elendige ikke ulykkelige? Menon: Jo, det tror jeg nok. Sokrates: Findes der da nogen, som gerne vil være elendig og ulykkelig? Menon: Det tror jeg ikke, Sokrates. Sokrates: Altså ønsker ingen det onde, Menon, hvis han da ikke ønsker at blive sådan. For hvad skal man forstå ved ordet „elendig“ andet end at stræbe efter det onde og opnå det? Menon: Det ser ud til at du har ret, og at ingen ønsker det onde.

sokrates 27

Har du tænkt på? Kan det virkelig være rigtigt, at hvis du har indset, hvad der er godt, så bliver du et godt menneske, fordi indsigten får dig til at gøre det gode? Og hvis du ikke gør det, så er det fordi, du er uvidende? Er onde mennesker kun onde, fordi de ikke ved bedre? Hvis de indser, hvad der er godt, vil de så holde op med at være onde? Den måde at tænke på ligger endnu i dag til grund for oplysningskampagner mod alt muligt, som er skadeligt, f.eks. rygning, overvægt og overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne på vejene. Gør mennesker det skadelige, fordi de ikke ved bedre? Ville en filosofisk samtale kunne hjælpe på deres erkendelse af det gode? Hvis alle mennesker bestræber sig på at erkende mere og mere af det gode, bør verden vel også blive et bedre sted at leve. Er den blevet et bedre sted at leve siden Sokrates’ tid? Mange vil pege på, at vi heller ikke i dag tænker os om, når vi f.eks. forurener naturen, som vi er så afhængige af for at overleve her på Jorden. Andre mener, at verden faktisk er blevet et bedre sted at være. Mange er nemlig begyndt at tage forureningen alvorligt og forsøger at løse problemerne.

Sokrates og religion

p

å Sokrates’ tid dyrkede man mange guder. En af dem var Apollon. Engang rejste en af Sokrates’ venner til den græske by Delfi for at spørge præstinden i Apollons tempel, om der fandtes nogen klogere mand end Sokrates. Præstinden hed Pythia. Hun svarede, at der ikke fandtes nogen klogere end Sokrates. Det svar forstod Sokrates ikke, for han mente, at han ingenting vidste. Han stillede netop spørgsmål til folk, for at finde dem, som var klogere end ham selv. Godt nok mødte han mange mennesker, som selv syntes, de var vældig kloge. Men det viste sig altid, at de bare var uvidende om deres egen uvidenhed. De vidste ikke, at de ikke vidste ret meget. Pythias svar var et orakelsvar. Det betyder, at det i virkeligheden kom fra guden Apollon. Pythia var bare Apollon var en af de største guder i oldtidens Grækenland. Han var gud for mange ting, især visdom, lægekunst og spådom.

28 brug filosofien

Orakel

Oraklet fra Delfi på sin trefod.

Apollons talerør. Sokrates mente, at orakelsvaret var en opgave, Apollon havde givet ham. Folk skulle simpelthen lære noget om deres egne tanker af Sokrates. Han følte sig kaldet af guden til at føre filosofiske samtaler. Ved indgangen til Apollons tempel hang en indskrift, hvor der stod Kend dig selv. Sokrates tog ordene som en udfordring. Han forstod dem sådan, at du skal kende dine muligheder og bruge dem. Du skal også kende din plads i samfundet. Og vigtigst af alt: Du må ikke tro, at du selv er en gud. Ordene hang netop ved indgangen til templet, fordi du her skal kende din plads i forhold til guden Apollon. Mennesket skal kende sine egne begrænsninger. Hvis grækerne forvekslede deres egne evner og muligheder med gudernes, var de overmodige, og det ville guderne straffe. Hovmod eller overmodighed i forhold til guderne kaldes på græsk hybris. Gudernes straf for den slags kaldes nemesis.

Det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at jeg ingenting ved. Sokrates

Et orakel er et svar fra gud til menneske. Det handler tit om noget usynligt – eksempelvis skæbnen. Hvad vil der ske i fremtiden? Mennesker mener ofte, at guderne kender sandheden. De kan gennemskue det skjulte og give svar. Af og til skal deres svar tydes af præster. Måske har du hørt om mennesker, som kan høre orakler fra en anden verden. De kaldes clairvoyante eller synske og har en forbindelse til overnaturlige magter. Oraklet i Delfi: Ordet orakel kan også bruges om det sted, hvor svarene gives. Apollons præstinde, Pythia, sad på en trefod (en skammel med tre ben) lige over en klipperevne i et tempel i byen Delfi. Nede fra klipperevnen sivede dampe op og indhyllede hende. Dampene havde overnaturlige kræfter. De gjorde hende helt omtåget, så Apollon kunne tale ved hjælp af hendes stemme. Selvfølgelig har masser af moderne videnskabsmænd været i Delfi for at undersøge klippen, men de har aldrig fundet bevis for, at der skulle være kommet dampe op. I dag mener mange, at præstinden har kunnet bringe sig selv i en slags trance og komme med de uforståelige svar, som skulle tydes. Præstinden blev altid valgt blandt de ganske almindelige bondepiger, som boede i nærheden. Uanset om sådan en udvalgt pige syntes om det eller ej, skulle hun uddannes til arbejdet i templet.

sokrates 29

Sokrates’ død

s

okrates blev dømt til døden som 70-årig. Domstolen anklagede ham for ikke at anerkende de guder, som blev dyrket i Athen. Dommerne mente desuden, at han havde indført nye guder, og de anklagede ham også for at have ødelagt byens unge med alle sine tanker og spørgsmål. I sin forsvarstale undrede Sokrates sig over anklagerne. For det første havde han faktisk dyrket Athens guder. Han havde endda ofret til dem ved byfesterne, men anklagerne mente, at hans indre stemme, Daimon, var en ny gud, han selv havde opfundet. For det andet syntes Sokrates, han havde været en god rollemodel for de unge. Han havde nemlig opfordret til dydighed, dvs. træning i gode personlige egenskaber såsom mod og udholdenhed, som var vigtige dyder i krig og andre aktiviteter. Sokrates blev dømt til at drikke gift, nemlig saften fra planten skarntyde. I ugerne op til den dag, hvor han skulle tømme bægeret med giften, sad han i fængsel. I de uger mødtes hans venner hver morgen ved solopgang nede ved domhuset i nærheden af fængslet. De stod og snakkede lidt, indtil fængselsporten blev åbnet, og fangevogteren lukkede dem ind. Så gik de ind til Sokrates og filosoferede resten af dagen. Sokrates var ikke bange for at dø. Nogle af hans venner prøvede faktisk at overtale ham til at flygte, men han ville hellere tage sin dødsdom og fastholde sin uskyld end at flygte og dermed måske signalere skyld. Han kunne sikkert også bare have lovet dommerne aldrig at filosofere mere. Men den filosofiske måde at undersøge verden på var så vigtig for ham, at han slet ikke kunne lade være, og det blev da også det sidste, han gjorde her i verden. Muligvis tog Sokrates det hele med ro i sindet, fordi han var overbevist om, at det kun var hans krop der skulle dø.

Dyd I dag lyder dyd meget gammeldags. Men på Sokrates’ tid var det et væsentligt begreb. Dyd, eller dydighed, er en personlig egenskab (vaner og holdninger), som skal læres for at få et godt liv. Hvis du er dydig, ved du, hvordan det vil være bedst at opføre sig i de fleste situationer. Faktisk ved du det ikke kun. Du kan også gøre det. Dyder er gode, sande, ægte og smukke. Dyder kan være viden, retfærdighed, mådehold, mod og udholdenhed. Det vanskelige er at finde ud af, præcis hvornår du ved noget. Eller hvornår du er retfærdig.

På selve dødsdagen tog han først afsked med sin kone og børn, og de sidste timer tilbragte han sammen med vennerne. Nogle af dem har senere fortalt, at de talte om udødelighed. Da Sokrates havde drukket giften, og der ikke var langt igen, begyndte en af vennerne at hulke så højt, at resten af mændene heller ikke kunne holde deres tårer tilbage. Undtagen Sokrates. – Hvad er det dog, I gør, besynderlige mennesker, sagde han. – Det var jo ikke mindst af den grund, jeg sendte kvinderne bort, for at de ikke skulle lave den slags scener. Jeg har jo hørt, at man skal dø roligt og værdigt. Vær I nu også rolige og se at beherske jer! Efter den opsang blev de flove og holdt op med at græde. Sokrates kunne lægge sig til at dø.

30 brug filosofien

Jacques-Louis David (1748-1825): Sokrates tømmer giftbægeret.

Begravelser er for kroppen I sin sidste samtale med Sokrates spurgte eleven Kriton, hvordan de skulle begrave ham. Her kommer Sokrates’ svar. – Ganske som I vil. Hvis I bare kan få fat på mig, og jeg ikke slipper fra jer. Så lo han stille og vendte sig mod sine andre venner. – Jeg kan ikke overbevise Kriton om, at mit rigtige jeg er den Sokrates, som nu taler med ham og klarlægger de emner, vi taler om. Han tror, jeg er den Sokrates, som han snart vil se som lig, og spørger derfor, hvordan han skal begrave mig. Men alt det, jeg nu så længe har talt om, at jeg forsvinder fra jer, når jeg drikker giften, og går til de saliges glæder, det tror han kun, jeg siger for sjov bare for at holde modet oppe hos jer og hos mig selv. (...) Men du skal være ganske rolig og bare sige, at det er min krop, du begraver, og så i øvrigt begrave den, ganske som du helst selv vil, og som du synes, det er mest passende.

platon 33

platon Platon var 28 år, da hans bedste ven og lærer, Sokrates, blev dømt til døden. Nogle år senere skrev han om retssagen, dommen og Sokrates’ sidste timer. Men han var ikke selv til stede, så andre har fortalt ham, hvad der skete. Platon var knust af sorg og fuld af vrede over Sokrates’ død. Efter henrettelsen forlod han Athen og rejste rundt i Middelhavsområdet. Nogle år senere vendte han tilbage og stiftede en skole – et akademi. Han blev skolens leder, og måske underviste han også, men det ved man ikke så meget om.

Platons skrifter

s

om du kunne læse i kapitlet om Sokrates, skrev Platon en masse dialoger med Sokrates i hovedrollen. Platon var ikke den eneste, som skrev den slags dialoger, det var der også andre af Sokrates’ elever, der gjorde. Men det er kun Platons og Xenofons dialoger, der er bevaret, så vi kan læse dem i dag. Meningen med dialogerne er nok, at vi skal få lyst til at gå i Sokrates’ fodspor, når vi læser dem.

Platon Platon levede fra år 427 til år 347 før Kristi fødsel. Han var af adelig slægt, og for en adelig mand på den tid var det mest almindeligt at blive politiker eller digter. Det var også planen med Platon, men han mødte Sokrates og blev så fascineret af hans tanker, at han gik i lære hos ham. Platon voksede op under krigen mellem Athen og Sparta (431-404 f.Kr.), som Athen tabte, så

han oplevede både de tyranner, som Sparta indsatte som regering i Athen efter krigen, og genindførelsen af en demokratisk regering. Men den nye demokratiske regering ville ikke lave et retsopgør om alle de uretfærdigheder, der var sket få år tidligere, hvilket sandsynligvis har fået Platon til at afholde sig fra politik. Han ville hellere forbedre verden ved at lære folk at filosofere, og det kunne Sokrates lære ham mere om end politikerne.

34 brug filosofien

Når du læser Platons Sokrates-dialoger, så er det jo Platon, som har skrevet dem. Så vi kan altså også lære noget om Platon ved at læse dem. Mange mener, at de dialoger, Platon skrev som ung, er udtryk for Sokrates’ tanker, sådan som han selv udtrykte

dem i sine samtaler. Skrifterne fra Platons voksne liv er nok snarere Platons egne tanker. Og skrifterne fra hans sidste år er hans kritik af sig selv. Ud over dialogerne skrev Platon også breve og en enkelt tale, nemlig Sokrates’ forsvarstale.

Idéernes verden

d

u opfatter sikkert planeten Jorden som din verden. Du indånder luften, spiser dens planter, bruger løs af dens ressourcer, skaber ting og sager, og engang imellem ødelægger du også noget. På planeten møder du mange andre, der gør det samme, og du går rundt og udveksler tanker med dem. Du har altså en tilværelse her på Jorden. Platon var ikke særlig begejstret for den fysiske verden. For ham var livet her på Jorden ikke den rigtige verden. Han mente, at den virkelige verden er en åndelig verden, hvor sjælen hører hjemme. Den verden kaldte Platon idéernes verden. Platons idéer er ikke idéer inde i dit hoved. De er heller ikke fysiske, så du kan ikke lede efter deres verden noget sted, men du kan måske opleve dem i glimt eller syn, når du tænker. Den fysiske verden kaldte Platon fænomenernes verden. Det er den, vi oplever med vores sanser, og den er en billig efterligning af idéernes verden. Alt i fænomenernes verden er kopier af de oprindelige og ægte idéer i idéernes verden. Lad os se på et eksempel. Ordet småkage refererer ikke til en bestemt småkage, men til idéen småkage. Idéen småkage er den originale småkage, mens de duftende og søde småkager er fænomener i den fysiske verden. De er kopier af den åndelige idé. Forestil dig, at du skal bage småkager med en kageform.

Idéen småkage er selve kageformen. Fænomenet småkage er en af de kager, du former med kageformen. Ikke to vil blive helt ens. Når du bruger kageformen, former du dejen, men ingen af kagerne tager nøjagtig form efter kageformen. Mens småkagerne forandrer sig (fra dej til kage og til noget spist), så består kageformen. Idéen småkage kan altså sammenlignes med kageformen som den originale og egentlige idé bag småkagen. Der er dog den forskel på kageformen i vores eksempel og Platons idé, at Platons idé slet ikke er fysisk. For hvert navneord er der en idé, så der er lige så mange idéer, som der er navneord. Lad os se på et andet eksempel: En tanke. Tænk på et træ. Giv dig selv et lille øjeblik til at se et træ for dit indre blik så tydeligt som muligt. Er det højt eller lavt? Er stam-

Dualisme Platons idélære er dualistisk – den deler verden ind i to verdener (fænomenernes og idéernes). Platons dualisme er en af filosofiens mest berømte teorier.

platon 35

men tyk eller tynd? Hvor meget brænde kan der blive ud af det? Hvis du tænker over træet en ekstra gang, så ved du godt, at der ikke kan blive noget som helst brænde ud af det. For træet findes kun som din tanke. En tanke er hverken høj eller lav, tyk eller tynd. Den er nemlig ikke fysisk. På den måde ligner den idéerne. Platon beskrev forholdet mellem idéerne og fæno-

menerne på flere måder. Nogle gange sagde han, at tingene efterligner idéerne, andre gange kaldte han idéerne for årsagerne. Årsagen til alle træers udseende er, at de er lavet ud fra idéen træ. Fænomenernes verden er altså en kopi af idéernes verden. Det betyder også, at et menneske er en kopi af idéen menneske. For Platon var idéerne sandheden, og sandheden findes.

Har du tænkt på? For hvert fænomen findes der en idé. Lad os se på fænomenet menneske. For alle os konkrete, fysiske mennesker findes der en idé om mennesket. Men hvad ligger der bag denne idé? Platon fortæller os ikke meget om, hvordan eller hvorfor idéerne har fået den opgave at være forudsætning for os konkrete mennesker. Og hvad med idéen selv? Der må da være en idé om idéen et sted? I så fald er idéen om idéen også bare en idé. Så har vi også brug for en idé til at beskrive den. Sådan kan vi blive ved, for vi vil få brug for uendelige rækker af idéer. Kan du godtage den tanke? Eller vil du afvise den og acceptere, at Platons idélære ikke er perfekt? At vi ikke kan bevise, at der findes en eneste idé?

Idéen småkage

Småkager

36 brug filosofien

Tanker i et fængsel.

Platons menneskesyn

p

latons menneskesyn er dualistisk – ligesom hans verdenssyn. Mennesket består af to helt adskilte dele, krop og sjæl, mente han. Din krop ændrer sig gennem livet, og en dag skal den dø, men sjælen er evig og hører hjemme i idéernes verden. Din krop er skabt, mens sjælen allerede fandtes inden skabelsen – i idéernes verden – og derfor allerede har set sandheden. Sjælen skal ikke forstås som din personlighed. Sjælen er udødelig, og når du

dør, vender den tilbage til idéernes verden. Senere kan den så blive forbundet til en ny krop. Når sjælen er fri, har den indblik i sandheden. Inkarnationen ned i en krop gør sjælen forvirret, så den ikke længere kan se klart. For kroppen kræver hele tiden opmærksomhed med alle sine krav om mad, drikke, søvn osv. Alle disse krav binder sjælen. Platon kaldte kroppen for sjælens fængsel. Fordi sjælen kender idéerne på forhånd, kan den

platon 37

genkende dem, når den møder dem. Før fødslen har sjælen set alt, hvad der er at se, så den er allerede i besiddelse af sandheden. Når du reflekterer, husker sjælen simpelthen, hvad den allerede har set før fødslen. Måske har du prøvet at anstrenge dig for at forstå noget svært, f.eks. hvordan du skal reducere ligninger. Mens du anstrenger dig, forstår du ikke rigtig noget, men lige pludselig går det hele op for dig, og du forstår. Vi siger, at forståelsen kommer som lyn fra en klar himmel, at der går et lys op for dig, eller at du får en lys idé. Det kaldes en aha-oplevelse. Her mener Platon, at sjælen genkalder sig, hvad den allerede har set og derfor ved på forhånd. Selvom kroppen kun er et tilbehør, som dør og går til grunde, skal vi ikke være helt ligeglade med den. Den skal holdes i god fysisk form, for ellers kan sjælen ikke fungere godt i sin bolig.

Sjælen som idé Når sjælen fødes igen og igen i nye kroppe kaldes det reinkarnation (genkødeliggørelse). Ifølge Platon kan du ikke huske tidligere liv, for det er sjælen (ikke din personlighed) som genfødes. Ifølge Platon er din sjæl en upersonlig idé i idéverdenen.

Sjælen

Kroppen

Det vigtigste Sandheden Evig og udødelig Fornuft

Mindre vigtig Bedrag Dødelig Begær

Har du tænkt på? Platons idélære betyder, at mennesket ikke kan skabe nye tanker selv. Det kan være svært at acceptere. Hvordan skal du f.eks. forstå, at den bog, du læser lige nu, har din sjæl allerede forstået? Til gengæld kan du opfatte aha-oplevelser sådan, at sjælen forstår noget, den engang har set. Hvordan har du det, når noget pludselig går op for dig? Nogle oplever at blive lidt friskere og få tilført ekstra energi. Det kan være, at sjælen i det øjeblik glæder sig over noget, den tidligere har set. Men er din sjæl virkelig udødelig, og har den set alt, hvad der er at se? Eller er dine og andre menneskers nye tanker og opfindelser udtryk for, at mennesket udvikler sig og selv finder på ting og sager, der ikke tidligere er set af nogen – heller ikke af sjælen?

38 brug filosofien

Sjælen er som et hestespand.

En retfærdig sjæl

i

følge Platon består sjælen af tre dele, og i dialogen Faidros lavede han en af historiens første modeller af den. Han sammenligner sjælen med et hestespand, der består af en kusk og to heste. Den ene hest er hvid med store mørke øjne. Den har smukke, fine former, og den går rankt og roligt med knejsende nakke. Dens sind er så lydigt, at kusken kun behøver at give den ordrer med ord, så adlyder den straks. Den anden hest er lige modsat. Den er mørk med gråblå, blodskudte øjne, ryggen svajer faretruende, den har braknæse, den er ganske enkelt grim. Derudover er dens sind så ustyrligt og oprørsk, at den kan finde på hvad som helst. Uanset hvor meget kusken svinger pisken over den grimme hest, er den altid svær at styre. Kusken er din fornuft. Den hvide hest er din vilje, og den sorte hest er dit begær. Du har sikkert prøvet at ville to forskellige ting på samme tid. Det føles

som at blive trukket i to retninger på én gang, og du er nødt til at vælge én af tingene. Ifølge Platon vil viljen det, som er rigtigt og godt. Begæret vil det forkerte, som kan være meget fristende. Begæret vil altid kun det, som giver mest lyst og tilfredsstillelse lige her og nu. De to dele af dig vil ofte strides, og så bliver du nødt til at vælge med din fornuft. For fornuften gælder det om at få viljen under kontrol, så den kan tæmme det uhæmmede begær. Fornuften er den udødelige kerne i sjælen. Platon sagde, at fornuften sidder i dit hoved, viljen i dit hjerte og begæret helt nede i din mave og dit underliv. Fornuften må udvikle visdom ved at opnå kundskaber. Viljen må udvikle mod ved at opføre sig respektfuldt. Begæret må lære mådehold ved at beherske sig selv. Hvis alle dele af din sjæl passes og plejes, vil du blive et retfærdigt menneske. Vi kan også kalde et retfærdigt menneske for et helt men-

Et retfærdigt menneske praktiserer visdom, mod og mådehold.

neske, som har den rette færd. Det kender med andre ord den rigtige adfærd. Som du nok kan regne ud, er et retfærdigt menneske ifølge Platon ikke bare et menneske, der kan finde ud af at dele en kage i lige store stykker. Et retfærdigt menneske praktiserer visdom, mod og mådehold. Hvis du virkelig indser, hvad der er godt, vil du også gøre det gode. Måske gør du af og til kun det gode, fordi der er andre til stede, eller fordi det af andre grunde vil blive opdaget, hvis du gør det forkerte. Både Sokrates og Platon mente, at hvis du har erkendt det gode, så ved du, hvorfor du bør gøre det gode. Så føles det ikke længere som en sur pligt, og så vil du også gøre det gode helt af dig selv. Ifølge Platon skyldes al ondskab uvidenhed. Når du handler ondt, mangler du viden om og indsigt i, hvad det gode er. Du er udvidende, når du hverken lytter til fornuften eller bruger din vilje. Hvis du handler ondt, skader du i sidste ende også dig selv, fordi du forbliver uvidende.

Psykologi Psykologi betyder læren om sjælen. Psyche er det græske ord for sjæl. Egentlig betyder det livskraft, og sådan opfattede Platon også den sjæl, han talte om. Nogle kalder Platon for verdens første psykolog, fordi han lavede en model af sjælen. Men psykologi var ikke et fag på Platons tid. Indtil slutningen af 1800-tallet var psykologien en del af filosofien. Først derefter blev den et selvstændigt fag.

40 brug filosofien

Platon og religion

d

e fleste religioner har en myte om verdens skabelse. Det er meget almindeligt, at den slags myter fortæller om et kæmpe tomrum eller en afgrund, som fandtes før verdens skabelse. Nu er der jo ingen af os, som nogensinde har set det tomrum eller den afgrund, men den slags ord bruger vi for at prøve at forstå tiden før verdens skabelse. Ifølge græsk religion på Platons tid havde der før verdens skabelse været et kæmpe rod, kaos. Det var lige så langsomt blevet til et ordnet kosmos. Forestil dig, at alt materiale til hele skabelsen lå opløst og rodet helt sammen. Ud af dette kaos opstod Gaia (Jorden). Gaia var en moder Jord, og hun fødte Uranos (himlen), som blev både hendes søn og ægtemand. Han bredte sig ud over hende (han var jo himlen), og sammen avlede de en masse skabninger. Senere blev guderne til og endnu senere menneskene, som blev skabt af guderne. Efterhånden blev det oprindelige kaos til det kosmos og den verden, vi kender i dag.

myte

Platon lavede sin egen skabelsesmyte. I dialogen Timaios lod han filosoffen og astronomen Timaios fortælle om verdens skabelse. Noget, der er blevet til, må have en årsag, mente han. Så der må have været en skaber på banen. En slags guddommelig fornuft, som havde en idé, en skabelon til verden. Selvfølgelig var denne skabelon uden stof, uden bevægelse og uden for tiden. For i idéernes verden findes ikke tid, men evighed. Idéerne fandtes således ikke bare før verdens skabelse. De er evige.

Big bang – en moderne skabelsesmyte?

Ordet stammer fra det græske ord mythos, som betyder ord eller fortælling. Her bruger vi det om religiøse fortællinger. Religionernes guder optræder ofte i religiøse myter.

Kaos og kosmos Kaos er det græske ord for afgrund. Det er også ordet for tiden før verdens skabelse. Eller for den formløse masse, som verden skabes af. Det modsatte af kaos er kosmos. Det er det græske ord for orden, og det bruges også om den ordnede verden, som opstår af kaos.

platon 41

Platon og andre religioner Når Platon i sin hulelignelse anbringer idéverdenen oppe i himlen, minder det dig måske om jødedom, kristendom, islam og andre religioner, som også taler om, at det perfekte findes oppe i himlen. Det er ikke helt tilfældigt, for mange religiøse tænkere er faktisk blevet inspireret af Platons tanker. Det gælder især kristne tænkere, som i kristendommens første århundreder byggede videre på forestillingerne om en himmelsk verden. Også tanken om Gud som det perfekte, evige, gode, sande og smukke er en tanke med inspiration fra Platon.

Verdens skaber eller idémager kaldte Platon Demiurgen. Han præsenterede sine idéer, satte gang i skabelsen og forsvandt igen. På den måde har hans idéer givet verden form, men han skabte ikke det hele. F.eks. lod han guderne skabe os. Demiurgen satte altså processen fra kaos til kosmos i gang. Det foregik ved, at noget fra idéverdenen blandede sig med det fysiske materiale, som var ét stort kaos. Det, der kom fra idéverdenen, var sjæl. Sjæl er altså i familie med idéerne, og derfor er menneskets sjæl

udødelig og evig ligesom alle andre idéer. Når idéverdenen sådan giver sjæl til den fysiske verden, er de faktisk mere end bare former eller skabeloner. De er årsag til verden. Platon skrev også lignelser. Lignelser er symbolske historier, som gør svære emner lettere at forstå, fordi de bruger billedsprog. Du kender sikkert lignelser fra Bibelen, men symbolske historier bruges også i andre religioner – og i filosofien. En af Platons mest berømte historier er hulelignelsen.

Hulelignelsen

h

ulelignelsen handler om sjælen og verdens indretning. Den findes i værket Staten, og Platon bruger den også til at forklare, hvorfor han mener filosofferne vil være de bedste ledere i et samfund, men det vender vi tilbage til i vores afsnit om staten. Det er selvfølgelig Sokrates, som leder samtalen i værket, og hans elev er Platons bror, Glaukon. Forestil dig nogle mennesker i en underjordisk hule, siger Sokrates. Den har en indgang der åbner sig mod lyset langt borte. Indgangen er lige så bred

som selve hulen. Længst nede i hulen sidder folk med ryggen mod udgangen, og sådan har de siddet fra de var små, med lænker om benene og halsen – ligesom fanger. De kan kun sidde stille og kigge fremad, de kan slet ikke dreje deres hoveder på grund af lænkerne. Bag ved dem, lidt højere oppe i hulen, brænder et bål, og midt mellem bålet og fangerne går en vej opad. På tværs af denne vej inde i hulen er der bygget en lille mur, og den virker ligesom det forhæng, der er foran dukkeførerne i et dukketeater – det forhæng, som dukkerne rager op over.

42 brug filosofien

Forestil dig nu, at der går mennesker langs muren. De bærer på alle mulige ting og sager, bl.a. statuer af mennesker og dyr, som rager op over muren. Nogle af dem taler sammen, mens de går forbi. Fangerne sidder med ryggen til muren og ser kun skyggerne på hulens bagvæg fra de ting, der stritter i vejret over muren. De hører også lyde fra bagvæggen, fordi de forbipasserendes samtaler kastes tilbage mod dem som ekko. For Glaukon er historien temmelig underlig, så Sokrates forklarer ham, at fangerne er et billede på os mennesker, som tror, at alt det vi ser og hører, er virkeligt, ligesom fangerne i hulen opfatter skyggebillederne som virkelige og tror, at når de hører lydene komme fra bagvæggen, så er det lyde fra skyggebillederne.

Har du tænkt på? Er den verden, vi sanser, den virkelige? Eller findes der en anden virkelighed? Du kender måske fornemmelsen af, at der er noget på spil bag virkeligheden, men det er skjult for dig.

Filosofferne spadserer rundt uden for hulen i idéernes verden. Platon ønsker, at alle løsladte fanger vender tilbage til hulen og løser de andre fra lænkerne.

Forestil dig nu, fortsætter Sokrates, at en fange bliver løst fra lænkerne, tvunget til at rejse sig, vende sig om og gå ud af hulen. På vej ud vil han have svært ved at erkende, at alt det, han før så som virkeligheden, slet ikke er så virkeligt alligevel. Lyset vil blænde ham, så han får ondt i øjnene og helst vil vende sig om mod mørket, hvor skyggerne stadig virker klare i hans øjne. Men han bliver slæbt op og ud i sollyset. I det skarpe lys kan han i starten kun holde ud at se på skyggerne fra træerne, dyrene, menneskene og de andre ting derude. Først efter nogen tid kan han se på tingene selv, og til sidst vil han kunne se op på selve solen. Hvis den frigivne fange nu går ned i hulen igen, vil han være mørkeblind, fordi han kommer ude fra sollyset, og de andre fanger vil selvfølgelig mene, at

platon 43

hans syn er blevet ødelagt af at gå ud af hulen, og at det er tåbeligt at gøre sådan noget. Hvis han så oven i købet prøver at løse dem fra deres lænker og trække dem opad, fordi han vil have dem ud af hulen, så vil de tro, han er blevet sindssyg. Hvis de får mulighed for at få fingre i ham og slå ham ihjel, tror du så ikke, de vil gøre det? spørger Sokrates, og det mener Glaukon helt sikkert. Da Platon skrev de sidste linier, tænkte han måske på Sokrates, som blev dømt til døden af „livstidsfangerne“ blandt borgerne i Athen, fordi han ville vise dem vejen ud af hulen. Måske har du selv oplevet, at andre ikke kunne forstå dig, selvom du mente, du havde forstået tingene rigtigt. Det er præcis, hvad den frigivne fange oplever. Det er ikke kun, fordi han har svært ved at forklare sig, at de andre ikke forstår

ham. For uanset hvad han fortæller, så føler de sig helt sikre på, at skyggerne i hulen er virkelige. Platon ønskede, at alle sjæle skal se mere end den fysiske verden, som kun er et usselt fængsel i forhold til virkeligheden uden for hulen. Din sjæl bør altså blive løst fra sine lænker og stige op til idéverdenen. Men hvordan bærer du dig ad med det? Eftersom idéverdenen er en ikke-fysisk tankeverden, bliver du nødt til at kunne tænke rigtig klart. Det kan du blive bedre til ved at filosofere. Filosofiske samtaler kan få et lys til at gå op for dig eller få dig til se noget soleklart, som før var uklart.

44 brug filosofien

Det godes idé

h

vis du, ligesom de lænkede fanger i hulen, kun interesserer dig for fænomenerne, kommer du aldrig tættere på sandheden i idéernes verden. Det er ikke svært at blive helt opslugt af alverdens fysiske fænomener såsom lækkert tøj eller smukke mennesker. Hvis du er vild med tøj og fysisk skønhed, så synes du måske, det er underligt, at nogle er helt ligeglade med deres tøj eller med, hvordan deres kæreste ser ud. Som du måske husker, gik Sokrates i laser og pjalter, og han var også ret grim. Men Platon elskede ham som sin ven, og hans kone elskede ham som sin mand. De kunne se det smukke i hans sjæl. Din elskede bliver altid den smukkeste i verden, fordi du ser hans eller hendes indre skønhed stråle ud. Ifølge Platon kan en krop sagtens være smuk, men den kan aldrig være det smukke selv. Det smukke selv (som idé) hører selvfølgelig til i den virkelige idéverden, hvor sjælen også hører hjemme. Jo mere din sjæl har forstået af idéernes verden, jo smukkere er den, for så kan den bedre se og blive oplyst af det godes idé. I hulelignelsen er symbolet på det godes idé solen, som oplyser alt uden for hulen. Platon mente, at der findes én idé over alle andre idéer. I hulelignelsen er solen billedet på det godes idé, som er en sammensmeltning af det gode, det smukke og det sande. I Platons filosofi hænger de tre begreber sammen og kan ikke adskilles. De er tre

sider af samme sag. Gør du noget godt, er det også smukt og sandt. En dårlig handling kan hverken være smuk eller sand. Selvom du lyver engang imellem, så mener du alligevel nok, at løgne er usande. Hvis du mener, at det er godt, smukt og sandt at lyve, vil du ikke længere kunne skelne mellem løgn og sandhed. Det gode og smukke er altså en del af sandheden og dermed idéernes verden. Sandheden eller idéernes verden er evig – ellers ville den ikke være sandheden. Det gode, smukke og sande er tre aspekter af den samme idé.

Platonisk kærlighed Udtrykket bruges om ikke-fysisk, åndelig kærlighed, hvor sjælene mødes. Du får øje på det smukke i den anden. Ifølge Platon er denne form for kærlighed meget mere værd end den fysiske kærlighed, som kun bygger på fysisk tiltrækning.

Det gode er udtryk for vores etiske handlinger Det smukke er udtryk for vores skabende handlinger (når vi bygger huse, maler billeder, digter osv.) Det sande er udtryk for vores stræben efter nye indsigter eller erkendelser

platon 45

f

ænomenerne kan ikke være sande, for de er ikke evige. Alt i verden forsvinder på et tidspunkt. Hvis vi lader et hus stå tomt i hundreder af år, vil væggene slå revner, gulvtæppet mugne og blive til støv, billeder vil falde ned fra væggen – ja, hele huset vil synke et lille stykke ned i jorden. Lader vi huset stå i tusinder af år, vil det til sidst være helt væk. Måske vil en arkæolog i en fjern fremtid finde diamanten fra en ring, som engang lå i huset. Selvom diamanter kan være op til 3,3 milliarder år gamle, vil de ligesom alt andet forsvinde på et tidspunkt. Alle ting er kopier af idéer fra idéernes verden. Når vores hus er væk, vil folk måske lave nye huse, nye billeder, nye gulvtæpper og nye diamantringe. Platon ville kalde dem nye kopier af idéerne.

Har du tænkt på? Platon beskriver idéverdenen som god, smuk og sand. Så hvad stiller vi op med alle de ting, som ikke er så lækre? Findes der også en idé om hundelorten? En evig og perfekt hundelort? Platon ville nok ikke være helt vild med den tanke, men han må vel selv have tænkt den? Kan du acceptere tanken om, at der også findes en perfekt og evig hundelort? Eller er den tanke så absurd, at du vil forkaste hele Platons idélære? Kan det tænkes, at idélæren bare var et tankeeksperiment fra Platons side?

Har du tænkt på? Er det muligt, at der findes en højere sandhed og en mere virkelig verden, end den vi lever i? Er vores verden en sølle kopi af en anden og mere virkelig verden? Hvorfor skulle det ikke være muligt at dyrke tilværelsen i fænomenernes verden og blive lykkelig? Bliver vi virkelig lykkeligere af at træde ud af hulen? Hvorfor skulle det ikke være muligt at få det maksimale ud af livet her og nu i fænomenernes verden? At livet er forgængeligt behøver vel ikke at betyde, det er noget skidt? Det kan vel lige så godt være et tegn på, at livet skal udnyttes, og vi skal skabe et godt liv her og nu for os selv og andre. Hvis du underkaster dig tanken om idéernes verden, gør du måske din tilværelse her på Jorden til noget ynkeligt. Og hvorfor skulle du det?

46 brug filosofien

Staten

n

år Platon nu mente at vide, hvordan mennesket bliver retfærdigt og lykkeligt, så kunne han vel også lave en model af et samfund, der skaber retfærdighed og lykke for indbyggerne. Det gjorde han i alt fald. Hans værk Staten er historien om den perfekte og retfærdige stat. Hvem skal lede sådan en stat? Det skal filosofferne selvfølgelig, og det brugte han også hulelignelsen til at forklare. Filosofferne får ikke lov at gå rundt for sig selv og nyde livet oppe i solen. Meningen er nemlig ikke, at en lille gruppe borgere skal leve lykkeligt, mens andre sidder tilbage i mørket. Så de oplyste skal stige ned i hulen igen og oplyse resten af fangerne om, hvad der i virkeligheden er godt, smukt og sandt. Det er kun de oplyste, som virkelig kan udrette noget godt her på jorden, fordi de har gennemskuet det gode, smukke og sande. De har jo set solen uden for hulen. Dermed er de statens eneste redning. Ved at oplyse de andre nede i hulen, dvs. deltage i samfundslivet, vil hele staten til sidst blive oplyst og ikke længere befinde sig i en mørk drømmetilstand. Platon mener, at ulykken ved de fleste stater er, at lederne strides om magten, og det synes de fleste er fint. Men sandheden er lige modsat, siger Platon. Hvis lederne slet ikke er interesseret i at få magten, så vil den blive forvaltet på den bedste måde, nemlig i harmoni og enighed. Men i de samfund, hvor begæret efter magt driver lederne, vil det gå allerværst. Det var altså lederne, som interesserede Platon, og han brød sig ikke om de demokratisk valgte politikere, der styrede Athen i samtiden. Han havde set, hvordan demokratiet blev brugt af dygtige talere, som piskede krigsstemninger op og var årsag til ødelæggende krige og had mellem mennesker. Desuden havde demokratiet i Athen henrettet Sokrates, som ifølge Platon havde været det mest retfærdige af alle

mennesker. Platon savnede retfærdige mennesker. Ligesom Sokrates mente han ikke, at man kan vide, om man handler rigtigt, hvis man ikke engang kan definere, hvad der er sandt, godt eller retfærdigt. Et retfærdigt menneske vil altid have det bedre end et uretfærdigt menneske. Hvis vi er uretfærdige, har vi ikke kontrol over os selv, og så styrer begæret os. Hans mål var, at fornuften skulle herske både i den enkelte og i samfundet. I et demokrati er det slet ikke sikkert, at fornuften nogensinde kommer til magten. Derfor gik Platon ikke ind for demokrati. Ifølge Platon mangler de fleste mennesker den fornuft og erkendelse, som skal til for at styre retfærdigt. Derfor ønskede han ikke, at hvem som helst kom til magten. Platon mente desuden, at mennesker er forskellige, og at de derfor skal have forskelligt slags arbejde i samfundet. Han opfattede samfundet som ét stort menneske – med de samme behov som et

Dialektik Dialektik er en samtalemetode, hvor du ved hjælp af argumenter og modargumenter søger efter det højeste princip, nemlig det godes idé, som ifølge Platon er altings udgangspunkt. Det er altså sandheden, du stræber efter i samtalen. Processen, dvs. selve samtalen, er dog vigtigere end resultatet, dels fordi den i sig selv er en god træning i argumentation, dels fordi samtalen sjældent fører til et endeligt svar.

platon 47

Samfund på spil.

menneske. Så han opdelte samfundet i tre grupper, som hver især skulle være specialister i at dække et menneskeligt behov. Hvert menneske skulle gøre det, han eller hun var bedst til. Hvis alle borgere havde det arbejde, de var bedst til, ville deres sjæl og krop være i harmoni. Så ville staten fungere godt og være retfærdig. Slaverne stod dog uden for de tre grupper og fik ingen uddannelse, men alle andre skulle være filosoffer, soldater eller håndværkere og bønder. Filosofferne skulle danne en lille gruppe ledere og tage sig af samfundets fornuft. Filosofferne skulle træffe gode afgørelser for alle og sørge for, at samfundet udviklede sig intellektuelt. Eftersom de var de eneste, der havde erkendt idéerne, skulle de styre samfundet, ligesom fornuften skal styre i hvert enkelt menneske. Nu tænker du måske, at lederne i sådan en udemokratisk stat kan blive nogle magtsyge tyranner. Men Platons pointe var, at filosofferne slet ikke ville være interesseret i magten. Faktisk skulle de tvinges

til at styre staten. Der skulle ikke være materielle fordele ved at sidde på magten, så de ville heller ikke blive rige af det. Ifølge Platon ville man i øvrigt slet ikke ønske at eje en hel masse, når man først har erkendt idéernes verden. Soldaterne skulle også danne en mindre gruppe, og de skulle tage sig af samfundets vilje. Soldaterne skulle sørge for at gennemføre det, som filosofferne bestemte. De skulle også kunne forsvare samfundet, så de skulle selvfølgelig være modige. Håndværkerne og bønderne skulle danne en stor gruppe, og de skulle tage sig af samfundets begær – herunder alle behov. Håndværkerne og bønderne skulle således sørge for, at alle i samfundet fik mad, tøj, en bolig og andre nødvendigheder. De tre grupper skulle være indbyrdes afhængige af hinanden for ikke at strides. Eftersom filosofferne allerede havde indset, at materielle ting og sager ikke har ægte værdi (men en praktisk), ville al ejendom være fælles eje. Det ville også gælde samfundets børn,

Har du tænkt på? Hvorfor mener mange stater, at demokratiet er den bedste styreform, når vi kan se, at demokratier også kan træffe ukloge afgørelser? Hitler kom til magten i Tyskland ved et demokratisk valg, og i dag træffer mange vestlige demokratier afgørelser, som strider mod menneskerettighederne. Er demokratiet det værd? Platons kritik af demokratiet kan hjælpe os med at se på dets fordele og ulemper.

48 brug filosofien

så derfor skulle staten tage sig af børneopdragelsen. Alle mænd og kvinder kunne blive filosoffer, soldater, håndværkere og bønder. Det vigtige var ikke ens køn, men at man udførte det erhverv, man var god til. For at finde ud af, hvad man egnede sig til, skulle man melde sig til en grunduddannelse, hvor man ville blive testet og derpå uddannet. Uddannelsen bestod bl.a. af musiske fag (herunder også prosa og poesi) og idræt, fordi disse fag kan hjælpe mennesker til at tænke bedre. Idræt hjælper kroppen med at holde sig i form, så sjælen har det godt i sit hus og kan tænke klart. De musiske fag er gode for sjælen, fordi de kan løfte sjælen ind i en anden bevidsthed, der er

som en slags anden verden. Men de musiske fag skulle have en vis kvalitet og kunne fremme menneskers dyd, sagde Platon, så det var ikke al slags prosa, poesi eller musik, som kunne bruges. Desværre ved vi ikke helt, hvordan musikken lød på Platons tid, men Platon var ikke vild med eksempelvis fløjter og harper, fordi de efter hans mening gør sjælen „blød“ og ikke fremmer nogen dyder. De bedste, som skulle være mere end håndværkere og bønder, gik videre i uddannelsen og lærte matematik og dialektik, to fag, som begge træner sjælen i at tænke logisk og klart. De kommende ledere skulle desuden studere samfundets liv og opbygning.

Platons stat er som ét stort menneske Filosofferne KROP SJÆL DYD

Hovedet Fornuft Visdom

Soldaterne KROP SJÆL DYD

Bryst Mod Viljestyrke

Håndværkerne og bønderne KROP SJÆL DYD

Underliv Viljestyrke Selvbeherskelse

platon 49

Hermann Göring og andre ledende nazister på anklagebænken under Nürnberg-processen efter 2. verdenskrig. Filosoffen Børnesoldat i Liberia, 2003. Jean-Paul Sartre deltog i retssagen som observatør.

Filosoffer, soldater, håndværkere og bønder i vor tid

Daglejere i Mellemøsten, 2004.

Har du tænkt på? Platons statsform kan virke som et uopnåeligt ideal. Får filosofferne ikke svært ved at kontrollere deres begær? Vil der ikke altid være fare for, at de vil udnytte deres magt, så hele samfundsmodellen styrter sammen? Og hvilke konsekvenser har Platon og hans samtids accept af slaveri for et samfund?

Skolen i Athen I renæssancen i 14-1500-tallets Europa var folk vilde med antik græsk kultur – italienske Rafael malede Skolen i Athen i 1511. De to mænd i midten er Platon til venstre og Aristoteles til højre. Platons højre hånd peger opad mod idéernes verden. Aristoteles’ højre håndflade peger nedad mod fænomenernes verden; han vil vise,

at tingenes form bor i tingene selv. Aristoteles vender om på Platons måde at tænke på. Alle de andre på billedet er også filosoffer eller kendte folk. F.eks. står Sokrates (som den fjerde mand til venstre for Platon) og taler med Aleksander den Store. De to store statuer er to visdomsguder: Guden Apollon (til venstre) og gudinden Athene (til højre). Maleriet er en kæmpe hyldest til alle mennesker, der gider tænke.

aristoteles 53

aristoteles t Aristoteles var elev af Platon og døde 322 før Kristi.

iden gik, og Platons akademi lå stadig i den lille lund uden for Athen. Det var efterhånden blevet et berømt tilholdssted for mange studerende. En dag dukkede Aristoteles op. Han var 18 år og ville gerne studere hos Platon. Han skulle blive den sidste af de tre største græske filosoffer. Efterhånden som han fik udviklet sin egen filosofi, blev det klart, at han ikke altid var enig med Platon. Selvom de tit var uenige, var de alligevel rigtig gode venner, og Aristoteles blev på akademiet i 20 år og underviste også selv. Da Platon døde, rejste Aristoteles til Makedonien, hvor han underviste den lille prins Aleksander i filosofi. Prinsen voksede op og blev Aleksander den Store. Senere tog Aristoteles tilbage til Athen og lejede en bygning lidt uden for byen – på et sted, som hed Lykeion. Her dannede han sin egen skole, som da også kom til at hedde Lykeion. Den lejede bygning var en søjlehal, derfor

Aristoteles Aristoteles levede fra år 384 til år 322 før Kristi fødsel. Han kom fra Makedonien, hvor hans far var læge for kongen. Måske blev han inspireret af sin far, i hvert fald blev Aristoteles meget optaget af naturvidenskabelige fag, især biologi. Aristoteles’ værker er kendt i hele verden. Hans måde at inddele verden på har fået stor indflydelse på senere tiders inddeling af videnskaberne i forskellige fag:

fysik, biologi, zoologi, psykologi, sociologi, osv. Nogle af hans naturvidenskabelige studier bruger vi stadigvæk. Andre virker i dag komiske: Aristoteles mente for eksempel, at visse smådyr opstod af sig selv – ud af jorden. I dag ved vi, at det ikke passer. Hvis Aristoteles havde haft mulighed for at studere smådyr på samme måde, som vi kan i dag, ville han give os ret. Sandsynligvis vil folk om 2.000 år også grine godt af nogle af nutidens teorier om verden.

54 brug filosofien

blev skolen kendt som den skole, hvor de studerende gik rundt i søljegangene og filosoferede. Den blev meget populær og havde flere tusinde studerende. Da Aleksander den Store døde, opstod der splid mellem Athen og Makedonien. Aristoteles var makedonier, og han havde endda været makedonieren Aleksander den Stores lærer. For ikke at blive anklaget for forræderi og henrettet ligesom Sokrates, besluttede han sig for at forlade byen. – Athenerne skal ikke for anden gang synde mod filosofien, sagde han. Han levede sine sidste år på den græske ø Evia.

Aristoteles’ skrifter

a

ristoteles efterlod sig mange skrifter. De er mere indviklede end Platons skrifter, for Aristoteles var en grundig videnskabsmand, som ville undersøge naturen til bunds. Mange mener, at en del af hans skrifter er notater, han har lavet som forberedelse til sin undervisning. I så fald har Aristoteles altså skrevet til sig selv og ikke til andre. Det kan være forklaringen på, at hans skrifter tit er svære at forstå. Du kender sikkert fra dig selv, at dine egne noter giver god mening for dig, men ikke for din sidekammerat. I den tidlige middelalder blev Aristoteles næsten glemt af europæerne, men det blev han ikke i den arabiske verden. Her oversatte filosoffer hans værker fra græsk til arabisk. Senere blev de oversat fra arabisk til latin, som var det sprog, lærde europæere brugte i middelalderen. Så begyndte Vesten igen at læse Aristoteles.

Den makedonske konge Aleksander den Store (356-323 f.Kr.) var en af verdens største hærførere. På kun otte år erobrede han store dele af Mellemøsten og Asien – helt over til Indien. Han elskede græsk livsstil og grundlagde derfor en masse bystater med græsk forbillede i de besejrede områder. I bystaterne blev der bygget teatre, gymnasier, torve og templer. På den måde blev vestlig græsk kultur udbredt i Østen.

Makedonien Aleksander blev kronet til konge af Makedonien i 336 f.Kr. Datidens Makedonien var ikke det samme område som den nuværende republik Makedonien, der blev oprettet på Balkan-halvøen i det sydøstlige Europa i 1992. En del af det gamle Makedonien hører i dag til Grækenland.

aristoteles 55

Den arabiske verden De lande, hvor der tales arabisk, kaldes tilsammen den arabiske verden, selvom de er meget forskellige. En araber taler arabisk som modersmål. Der findes både jødiske, kristne og muslimske arabere.

Aristoteles’ verdenssyn

a

ristoteles var ikke særlig interesseret i verdens oprindelse, men han overvejede alligevel de to muligheder, der findes: Enten er verden blevet til, eller også har den altid været til. Han var mest tilhænger af den sidste mulighed, måske fordi han så slap for at skulle forklare skabelsen. Til gengæld var han helt vild med at undersøge alt det, som bliver til på Jorden, og han ville også gerne lave lidt orden i det. Den orden, han fik lavet, styrer på nogle områder stadig vores syn på verden. Vi inddeler eksempelvis stadig verden i fire kategorier, som Aristoteles fandt på: mineraler, planter, dyr og mennesker. På andre områder styrer Aristoteles tanker ikke længere. Jorden er eksempelvis ikke længere centrum i vores verdensbillede. Vi lever jo i et solsystem, hvor Solen er centrum. Selvom andre grækere allerede før Aristoteles havde fundet ud af, at Solen var centrum for Jorden, blev det alligevel Aristoteles’ forkerte opfattelse, som kom til at herske i hundreder af år. Mens Platon var sikker på, at idéerne er mere virkelige og sande end fænomenerne, mente Aristoteles

det stik modsatte – han var en mere jordnær type. Verden er lige præcis, som vi erfarer den med vores sanser, mente han. Selv idéerne findes i denne verden, sagde Aristoteles: De er ikke medfødte, som Platon mente. Lad os tage et eksempel. Ifølge Aristoteles har mennesker selv skabt idéen fugl efter at have set mange forskellige fugle flyve omkring og opføre sig på nogenlunde samme måde. Aristoteles opfattede altså verden som den eneste virkelige. Hvad du ser, er virkeligt – ikke et bedrag som i Platons hulelignelse. Ifølge Aristoteles findes der ikke en mere virkelig verden uden for hulen. Hvad vi ser, er selve virkeligheden. Aristoteles valgte at kalde alt, hvad der findes i verden, ting. Pennalhuse og blyanter er ting, og det er fugle og mennesker også. Det lyder måske lidt mærkeligt at kalde mennesker for ting, men i det følgende vil vi ligesom Aristoteles bruge ordet om både levende og dødt.

56 brug filosofien

Mineraler, planter, dyr og mennesker

aristoteles 57

Form og stof

u

den begreber kan vi slet ikke forstå verden. For uden begreber kan vi ikke ordne verden, og mennesker kan ikke forstå noget uden at ordne og inddele det i forhold til noget andet. Nogle af de begreber, du bruger, stammer fra Aristoteles. De er blevet en del af vores sprog gennem den græske kulturs udbredelse i Vesten. To af de vigtigste aristoteliske begreber er form og stof. Måske bruger du dem ikke på samme måde som Aristoteles, for begreber kan ændre betydning med tiden. Stoffet er det, som en ting er lavet af. Her tænkte Aristoteles ikke bare på stof til at sy tøj af. Alt fysisk materiale er stof. Og måske bruger du begrebet form, når du taler om en tings facon. Men form er ikke kun noget fysisk ifølge Aristoteles. Formen præger stoffet og styrer dets udseende. En marmorfigur af Aristoteles er lavet af marmor (et stof). Dette stof er formet på en måde, som gør det til en figur. Formen afgør også, om ting har noget til fælles. Ting kan sagtens ligne hinanden uden at være lavet af samme slags stof – f.eks. en marmorfigur og en gipsfigur. Omvendt kan ting også have stof til fælles uden at ligne hinanden, fordi deres form er forskellig. Eksempelvis har en gråspurv noget stof til fælles med en struds, fordi de begge er fugle med næb, vinger og bestemte egenskaber, men de ser meget forskellige ud og kan opføre sig forskelligt. Når vi taler om levende ting, så styrer formen både udseende og adfærd. Ifølge Sokrates er menneskers form sjælen, mens stoffet er det, kroppen er lavet af. Formen beskriver vores mulige funktioner, f.eks. evnen til at tænke og tale, men den beskriver ikke, hvordan vi bruger dem. Med form menes kun de egenskaber, der får ting til at kunne virke.

Substans Det, som ligger til grund for noget. Hos Aristoteles er substans en konkret ting, som består både af stof og form. Alle ting er substanser. Du er en substans, og det er en småkage også.

Når du dør, er både dit stof og din form væk. Du er forsvundet som en konkret ting i verden – som substans, ville Aristoteles sige. Din sjæl (form) vil altså heller ikke overleve, og på det punkt var han uenig med Platon, som mente, at idéerne er evige og uden for tingene (fænomenerne). Hos Aristoteles er formen, der her kan sammenlignes med en idé, uadskillelig fra tingen.

58 brug filosofien

Form og stof En småkages stof er de fysiske ting, den består af (æg, mel, mælk osv.), mens dens udseende og egenskaber er formen. Formen er også tingenes potentiale – lidt på samme måde som opskriften i en bagebog, der fortæller om ingrediensernes potentiale for at blive til en småkage. Stoffet og formen mødes i den samme ting, sagde Aristoteles, og smelter sammen i én natur, når de bliver én aktuel virkelighed.

60 brug filosofien

Erkendelse

m

ed dine fem sanser kan du se, høre, føle, lugte og smage verden. Selvom de ikke altid er særlig præcise, så er sanserne vores adgangsbillet til verden og erkendelsen af den. Vi studerer verden med vores sanser. Det vi studerer, er alt sammen fysisk, og dermed har alle ting i verden fælles træk. For at erkende en ting, må den studeres på en bestemt måde. Til det opstillede Aristoteles ti kategorier. Hvis du bruger dem, er det let at lave studier af den fysiske verden. Vi vil nu afprøve Aristoteles’ kategorier på en småkage, som ligger på køkkenbordet. 1. Substans: En småkage. En ikke-levende ting 2. Kvantitet: Rund og ca. fem cm i diameter 3. Kvalitet: Spiselig 4. Relation: Min småkage 5. Sted: I mit køkken 6. Tid: Lige nu 7. Stilling: Ligger på bordet 8. Haven: Brun overflade. Sød, lækker smag 9. Handlen: Ingenting. Den ligger helt stille 10. Liden: Kan lides af mig

q Hvordan ville vi mennesker se ud, hvis vores sanseindtryk og lemmernes størrelse afspejlede hinanden?

De ti kategorier kan også bruges på levende ting. Prøv selv! Du kan dog ikke opnå viden ved at studere en enkelt ting. Du skal studere mange ting for at finde ud af, hvad ting har til fælles for at få viden om dem. Erfaring er ikke det samme som viden, når det er Aristoteles, der bruger begreberne. Måske tænker du, at det er som at lære et nyt sprog, når du skal forstå, hvad Aristoteles mener, og det har du ret i. Erfaring får du ved at se en hel masse eksempler på en ting. Du kan sagtens have set en masse guitarer uden at vide noget om dem. Viden får du først, når du studerer guitarerne. Det gør du ved hjælp af din fornuft. Erkendelse er et samarbejde mellem dine sanser og din fornuft. Ved selv at udvikle en teori om dine erfaringer, får du viden og dermed erkendelse. Det kan gøres ved hjælp af logik.

Erkendelse Når du gør dig tanker om, hvordan du forstår verden og dig selv, forsøger du at erkende. Nogle mener, at du kan erkende verden direkte ved hjælp af dine sanser. De kaldes empirister. Andre mener, at du er nødt til at tænke dig til, hvordan verden hænger sammen. De kaldes rationalister.

62 brug filosofien

Logik

o

rdet logik stammer fra det græske ord logos, som betyder tale eller fornuft. Logik er læren om de regler, vi laver for samtalen eller fornuften, som jo også skal bruges i samtalen. Det var Aristoteles’ tanke, at vi med logikken kan undersøge, om et argument er sandt eller ej, og om det er opbygget korrekt. Et argument består af nogle præmisser og en konklusion. En præmis er en oplysning om det, man taler om. Sætter man flere oplysninger sammen, kan man til sidst lave en konklusion. Lad os tage et eksempel. Præmis 1: Salma bor i Danmark Præmis 2: Danmark ligger i Europa Konklusion: Salma bor i Europa Aristoteles viste, at et argument altid er sandt, hvis det har en særlig form. Det er altså ikke indholdet, der er vigtigt, men formen. Han opstillede f.eks. det, vi kunne kalde for „alle-argumentet“, med to præmisser og en konklusion, som altid er sand. Det særlige ved alle-argumentet er, at begge præmisser starter med ordet alle og handler om hver sin ting. På det grundlag kan du lave en sand konklusion. Her er et eksempel: Præmis 1: Alle mennesker har behov for at spise Præmis 2: Alle, der læser denne bog, er mennesker Konklusion: Alle, der læser denne bog, har behov for at spise. Hvis du synes, at den slags argumenter er indlysende logiske, så er det fordi, du tænker ligesom Aristoteles. Det er ikke så mærkeligt, for han har som sagt haft en enorm indflydelse på vores måde at tænke på. Som en grundregel for argumenter kan vi sige, at hvis vi er enige i alle præmisserne, vil vi også være enige i konklusionen. Er vi uenige om et argument, er det som regel præmisserne, vi er uenige om.

Aristoteles kaldes logikkens far. Hans logik har vist os, at et arguments form er afgørende for om det er gyldigt. Det er altså ikke nok, at du siger noget i en god mening. Argumentet skal hænge sammen. Aristoteles inddelte argumenter i forskellige grupper. Vi vil her kun nævne tre forskellige slags. Det ene er altid sandt. Det andet kan være både sandt og falsk alt efter situationen, mens det tredje aldrig er sandt.

Et sandt argument Aristoteles opstillede et argument med en særlig form. Hvis denne form følges, vil argumentet være sandt. Formen ser således ud: Præmis 1: Hvis Præmis 2: Konklusion:

T :

T så :

Argumentet kan udfyldes, som du vil. I firkanterne skal der stå det samme. Det samme gælder for cirklerne. Hvis du indsætter „det regner“ i firkanterne og „gaden er våd“ i cirklerne, står der: Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden våd Præmis 2: Det regner Konklusion: Gaden er våd Konklusionen er altid rigtig. Hvis det regner, må regnen nødvendigvis falde til jorden, og derfor ramme gaden. Havde argumentet set bare lidt anderledes ud var sagen en anden.

Et sandt eller falsk argument Aristoteles opstillede et andet argument med en særlig form. Hvis denne form følges, vil argumentet ikke altid være sandt, men det kan være sandt i nogle situationer og ikke i andre. Formen ser således ud:

aristoteles 63

Præmis 1: Hvis Præmis 2: Konklusion:

: T

T så :

Hvis du igen indsætter „det regner“ i firkanterne, og „gaden er våd“ i cirklerne, får du følgende: Præmis 1: Hvis det regner, så er gaden våd Præmis 2: Gaden er våd Konklusion: Det regner Konklusionen kan være rigtig, men du er nødt til at være sikker på, at det regner. Du kan ikke vide, at det regner, bare fordi gaden er våd. Det kan f.eks. lige så godt være, at nogle børn har leget med vandballoner og på den måde gjort vejen våd.

Et falsk argument Endelig findes der en type argumenter, der aldrig er sande. De kan f.eks. se således ud:

T T

kan ikke Præmis 1: Præmis 2: ` kan ikke Konklusion: er `

: :

Indsætter vi „Aristoteles“ på firkanternes plads, „en elefant“ på trekanternes plads og „flyve“ på cirklernes plads, kommer der til at stå følgende: Præmis 1: Aristoteles kan ikke flyve Præmis 2: En elefant kan ikke flyve Konklusion: Aristoteles er en elefant Konklusionen er selvfølgelig forkert, selvom præmisserne umiddelbart ser gode ud. Aristoteles og en elefant har ganske vist noget til fælles, de ikke kan, men det betyder ikke, at de er ens. Argumentet vil altid være falsk, hvis der på firkantens og trekantens plads står to forskellige personer eller andre levende væsner. Man kan altså ikke slutte fra manglende fælles egenskab til form. Er man fælles om ikke at have en egenskab, betyder det ikke, at man har samme form.

Logik Logik handler om at argumentere sammenhængende og rigtigt. Et argument består af en eller flere præmisser, dvs. påstand(e) og en konklusion, dvs. en afsluttende påstand der kan begrundes ud fra præmisserne. Et argument kan være sandt (rigtigt) eller falsk (forkert). Hvis du er enig i præmisserne i et argument, vil du også være enig i konklusionerne. Du har sikkert tit oplevet at blive bedt om at begrunde det, du siger. Det betyder, at du ikke bare skal fortælle, hvad du mener. Du skal altså ikke kun fortælle konklusionen. Når du begrunder, opremser du præmisserne, der gør, at du mener eller konkluderer, som du gør. Du vil f.eks. ikke bare kunne slippe af sted med at sige, at gulerødder er usunde. Det er en konklusion uden præmisser. En konklusion uden præmisser er et postulat. Hvis du til gengæld siger, at gulerødder er sprøjtet med gift, for at de kan holde sig længere, og gift er usundt, så derfor er gulerødder usunde, så opremser du både præmisserne og konklusionen. Hvis din samtalepartner er enig i præmisserne, er vedkommende også enig i konklusionen. Man kan altså være uenig i et argument pga. præmisserne. I dette tilfælde kunne man begrunde sin uenighed ved at fremhæve, at ikke alle gulerødder er sprøjtet med gift (økologiske gulerødder er ikke), så derfor er ikke alle gulerødder usunde. Eller man kunne fremhæve, at giften er mindre usund end guleroden er sund, altså er gulerødder stadig sunde. Begge dele er argumenter. I en samtale om præmisserne kan du udvikle dine tanker. På den måde bruges logik i hverdagen.

64 brug filosofien

Aristoteles og religion

i

følge Aristoteles er der en årsag til alt, hvad der sker i verden. Det betyder, at der til enhver årsag må være en årsag, og til den årsag må der også være en årsag osv. Sådan kan vi blive ved i det uendelige, og den tanke kunne Aristoteles ikke lide. Der må logisk set være én årsag til alle andre årsager, mente han. Denne første årsag kaldte han Gud. Gud må have sat al bevægelse og forandring i gang, derfor kaldte Aristoteles også Gud den første bevæger. Men Gud selv står helt uden for alle bevægelserne i verden. Aristoteles’ Gud er en startmotor, der er gået i gang for sin egen fornøjelses skyld. Hans Gud er ren form uden stof, dvs. ren sjæl. Denne rene form har kun én aktivitet – tænkning. Aristoteles’ Gud er altså ikke en personlig Gud, som har skabt verden, og hans Gud har heller ingen meninger om godt og ondt.

Aristoteles inddelte selvfølgelig også årsager i forskellige typer. Én af dem er formålsårsager. Hvorfor sker noget? Hvad er formålet med hændelsen? En formålsbeskrivelse beskriver formålsårsagen. Flere religioners skabelsesmyter fortæller, at dele af naturen er skabt af Gud for menneskenes skyld, så vi kan leve af den. Skabelsesmyterne er formålsbeskrivelser, som forklarer, hvad formålet er med naturens eksistens. For Aristoteles er der også et formål med naturen; han ser den som en stor kunstner, der eksisterer for vores skyld. Hvis du spørger din biologilærer, vil du måske få et andet svar. For uden en formålsbeskrivelse af naturen er det svært at sige andet, end at den er en livsbetingelse for os. Uden den kan vi ikke leve.

Formålsbeskrivelse fra den kristne skabelsesmyte Gud sagde: – Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. 1. Mosebog kap.1. vers 29.

Thomas Aquinas levede i middelalderens Italien (ca. 12241274 e.Kr.). Han var både filosof og kristen teolog. Som teolog studerede han sin religion, som han gerne ville have til at hænge bedre sammen med fornuften. Det brugte han Aristoteles til. Han var også glad for Aristoteles’ syn på kvinder. Både Aquinas og Aristoteles mente, at kvinder godt nok var fuldendte i sig selv, men at de ikke kunne udvikle sig lige så meget som mænd. Mænd kunne blive mere fornuftige end kvinder. Aquinas fik stor indflydelse på kristendommen, og dermed kom også Aristoteles’ meninger om kvinden til at få stor indflydelse på mange kristne tænkere.

aristoteles 65

Aristoteles’ menneskesyn

i

følge Aristoteles består vi mennesker af krop og sjæl. De to dele udgør tilsammen en helhed. Alt levende har en sjæl, men ikke-levende ting har ikke en sjæl. I en levende ting er sjælen det samme som tingens form. Når Aristoteles sagde, at alt levende stræber efter at blive sin form, mente han altså sjælen. Din krop og sjæl dør på samme tid, påstod Aristoteles. Alligevel sagde han, at din tænkeevne er udødelig. Måske var han alligevel af den opfattelse, at noget af din sjæl lever videre efter døden. Det er svært at gennemskue, fordi Aristoteles ikke udtaler sig særlig præcist om det emne. Men han fik under alle omstændigheder lavet et sjæle-system. Han talte om tre slags sjæle, som er på forskellige udviklingstrin og hører til plante-, dyre- eller menneskeriget. Mineralrigets ting har ingen sjæl, for tingene i det rige kan hverken bevæge sig eller forandre sig af sig selv. En plantesjæl har den kvalitet, at den vokser. Planten stræber efter at vokse sig stor og formere sig. Det er den laveste form for liv. En dyresjæl har samme egenskaber, men den har også følelser og evnen til at bevæge sig. Et dyr vil derfor stræbe efter at vokse, finde næring, overleve og formere sig. Det er en højere form for liv.

En menneskesjæl har de samme egenskaber som dyresjælen, men vi har også evnen til at tænke og vælge. Vi har med andre ord en fornuft. Derfor vil du stræbe efter at blive så klog, at du kan tage ansvar for dine handlinger. Det er den højeste form for liv. Mennesket er et dyr, som har en fornuft. Den opfattelse passer dårligt med den kristne skabelsesmyte, hvor mennesket er en helt anden skabning end dyrene. I øvrigt mente Aristoteles, at manden er den fuldendte skabning, mens kvinder ikke kan udvikle sig så meget som mænd.

Sjælen Ifølge de græske filosoffer er sjælen ikke dig i miniformat, som efter døden flyver op i himlen. Sjælen er en livskraft. Den er form og fornuft. Når du siger, du er i form, mener du, at din krop og sjæl fungerer godt og er i harmoni. Den talemåde er inspireret af Aristoteles’ idé om form – og om krop og sjæl som en helhed.

Har du tænkt på? Bør fornuften altid danne grundlag for dine handlinger? Hvad med følelserne? Det er muligvis en god idé at tænke sig om, inden man handler. Men ville du gøre noget, der føltes forkert? Alle mennesket har følelser, og det kan være svært at overhøre dem, og hvis et menneske ikke viser følelser, kan det virke usympatisk. Lagde Aristoteles for lidt vægt på følelserne?

Venskab

a Hvad er ægte venskab?

ristoteles skrev om tre forskellige slags venskaber: det erotiske venskab, arbejdsvenskabet og det ægte venskab. Selvom han sagde, at det ægte venskab er mere værd end det erotiske venskab og arbejdsvenskabet, mente han ikke, at det ægte venskab er det eneste rigtige. De andre slags er også venskaber, for de har samme mål som det ægte venskab, nemlig at være venner. Men motivet til at være venner er forskelligt. Arbejdsvenskabet har det til fælles, at vennerne drager nytte af hinanden. Der er en profit ved venskabet. Hvis den profit forsvinder, forsvinder venskabet også. For arbejdsvennerne er ikke venner med hinanden, men med profitten, sagde Aristoteles. Det erotiske venskabs formål er at skabe en masse nydelse for hinanden. Hvis den forsvinder, holder venskabet også op. Når vi har den slags venskaber, holder vi ikke rigtigt af hinanden. Vi holder kun af det, som tilhører den anden eller af det, vi kan få ud af venskabet. I arbejds-

aristoteles 67

venskabet kan det eksempelvis være en bestemt viden, som tilhører den anden, du kan drage nytte af. Det venskab, du har med mennesker, du dyrker holdsport sammen med, men ellers ikke ser, er også en slags arbejdsvenskab. I det erotiske venskab kan det eksempelvis være den andens smukke krop, som giver dig nydelse og på den måde driver venskabet. Den slags venskaber er ikke ægte venskaber ifølge Aristoteles. I et ægte venskab ser du din ven for hans eller hendes egen skyld. Du er virkelig interesseret i den andens sjæl. Venskabet gælder vennen, som du ønsker det allerbedste for her i livet. Sandsynligvis ligner I hinanden i følelser og tanker, selvom I er forskellige. Aristoteles udtrykte det selv på den måde, at et virkeligt venskab er en sjæl i to kroppe. Selvfølgelig er det ægte venskab også nyttigt og interesseret i nydelse. Men det er langt fra det eneste, som er vigtigt i et ægte venskab. Et ægte venskab eksisterer i kraft af sig selv, og det vil vare ved, hvis man ikke ses alt for sjældent. Aristoteles påstod, at for at et ægte venskab kan eksistere, bliver de to venner nødt til at ligne hinanden i dyd. Han beskrev dyder som gode vaner eller holdninger. Ægte venner bliver nødt til at være gode

mennesker hver for sig for virkelig at kunne ønske det gode for hinanden. Kernen i et ægte venskab er at ville hinanden det bedste. Faktisk sagde Aristoteles, at onde mennesker ikke kan have et ægte venskab, men de kan sagtens være venner på de to andre måder. Ægte venskaber er sjældne. Vi kender alle mange mennesker, men vi har få rigtige venner. Aristoteles sammenligner et venskab med en forelskelse. Ligesom du ikke kan være forelsket i mange, kan du heller ikke være venner med mange. Det tager tid at udvikle et ægte venskab. Sokrates og Platon havde udviklet et nært venskab, og det var sandsynligvis et ægte venskab. Vi kan kalde det et platonisk venskab, ligesom vi tidligere har talt om platonisk kærlighed. I det gamle Grækenland blev der både skelnet mellem forskellige former for venskab og forskellige former for kærlighed. For Platon var den ikke-fysiske, åndelige kærlighed meget mere værd end den fysiske kærlighed. Som sagt var Platon og Aristoteles nære venner, men de var også uenige i flere filosofiske spørgsmål. – Nok er vi en ven af Platon, men vi er endnu mere en ven af sandheden, sagde Aristoteles.

68 brug filosofien

Etik og lykke

e

tik er de overvejelser, du gør dig om dine moralske handlinger. Du kan se etikken som en slags teori bag din moral. Der findes forskellige former for etik, men de handler alle sammen om at lave nogle regler, du kan bruge, når du vil finde ud af, om dine handlinger er gode nok. På Aristoteles’ tid handlede etik om at definere det gode ved alle sider af livet. Fælles for etik dengang og nu er, at den handler om, hvordan du kan leve dit liv bedst muligt på alle måder. Alle er jo enige om, at det gode liv er bedre end det dårlige. Hvordan kan du leve dit liv på den bedst mulige måde? Lykke er det højeste og vigtigste mål for mennesker, mente Aristoteles, og hans etik handler om at definere lykke og finde ud af, hvordan vi bliver lykkelige. Aristoteles mente, at lykke skabes sammen med andre mennesker. Ingen kan blive lykkelig helt alene. Lykken er også at bruge sine sanser. Du bliver sikkert glad, når du ser eller hører noget, du synes er smukt. Han mente også, at dit liv bliver godt, når du bliver dygtig til noget, du gerne vil være god til. Det passer meget godt med undersøgelser, som viser, at mennesker føler sig lykkelige, når de kan virkeliggøre deres ønsker. Lykken er, at livet og ens ønsker lykkes. Som du kan se, er ordet lykke i familie med at lykkes. Jo mere aktiv du er og bruger din tænkeevne til at undersøge verden og søge viden, jo lykkeligere vil du blive. Ifølge Aristoteles bliver du altså ikke lykkelig af at lave ingenting. I og med at tænkeevnen er unik for menneskets form (sjæl), bør du udvikle den. Tanken kan udvikles på tre måder: For det første kan du udvikle visdom, dvs. udvikle evnen til at tænke. For det andet kan du udvikle tanken til at gøre noget. Det kan f.eks. være at kunne et håndværk. Det kaldte Aristoteles kunnen.

For det tredje kan du udvikle tanken til at vurdere, hvordan du bør handle. Det kaldte Aristoteles klogskab. Disse tre måder kaldte han intellektuelle dyder, fordi de har med tænkeevnen at gøre. For at virkeliggøre din form som menneske, må du udvikle disse dyder. Det bliver du nødt til at øve dig på, for det er svært. Det gælder især den sidste, der går ud på at handle godt. Når du er klog, forstår du, hvorfor det er godt at handle godt. Først da vil du handle godt.

Kan man være lykkelig alene?

aristoteles 69

Har du tænkt på? Bliver du lykkeligere, jo mere du bruger din tænkeevne? Hvornår er du mest lykkelig? Tror du, at et menneske, som bruger sit intellekt og har stor viden, er mere lykkeligt end et menneske, som lever på en anden måde?

Hvornår er man lykkelig?

Den nikomachæiske etik En af Aristoteles’ bøger om etik hedder Den nikomachæiske etik, fordi den var tilegnet Aristoteles’ søn Nikomachos.

70 brug filosofien

Den gyldne middelvej

a

ristoteles lagde som sagt stor vægt på tænkeevnen som en dyd, men de moralske dyder var også vigtige for ham. De handler om følelser og handlinger, som kan være for meget, for lidt eller lige tilpas. En god handling har den gyldne middelvej som sit mål, og målet ligger altid i midten af to ekstremer. Det kan lyde frygtelig kedeligt at lade være med at gøre noget vildt og ekstremt. Men Aristoteles mente, at din fornuft sagtens kan se pointen i at vælge den gyldne middelvej. Den skal bare få viljen til at vælge den og begæret til at føje sig. Så vil du blive lykkelig. Den gyldne middelvej er et middel til at vurdere, hvordan du skal handle i en bestemt situation. Den gode, fornuftige handling er ikke fastlagt på forhånd, så den må du finde ud af i hver enkelt situation – ved hjælp af din fornuft. Aristoteles’ etik kaldes dydsetik og har til formål at skabe lykke. At være lykkelig var for Aristoteles det samme som at være dydig. Dyd og lykke hænger sammen på den måde, at hvis du besidder dyd (gode personlige egenskaber såsom vaner og holdninger) og dermed behandler andre godt, så vil du også selv få det godt og blive lykkelig. Alle dyder kan ødelægges af ekstreme handlinger. For meget fysisk træning skader sundheden, men det gør for lidt også. En tilpas fysisk træning vil ikke bare gøre dig sund, den vil også øge din sundhed og være med til at holde dig sund også på længere sigt. Den vil være et perfekt og dydigt valg på den gyldne middelvej. Når du vælger den gyldne middelvej, bruger du din fornuft. Du handler ikke bare som et dyr også ville kunne handle – nemlig ud fra dine følelser eller lyster her og nu. Det vil være forskelligt fra menneske til menneske, hvilken handling, der opleves som moralsk rigtig og ligger i midten. Hvis du ser et slagsmål, vil det

være modigt at forsøge at stoppe det ved at skille parterne ad. Men hvis du er fysisk lille i forhold til parterne, eller hvis de slås med våben, vil det måske være dumdristigt at gå tæt på. Slet ikke at gøre noget ville til gengæld være fejt. Det kan være svært at finde ud af, hvornår og hvordan du finder den gyldne middelvej. Der findes ikke nogen opskrift på, hvad det gode eller lykken er for alle. Hvis der gjorde det, så havde vi nok hørt om den.

Har du tænkt på? Det kan være svært at ramme den gyldne middelvej. Lad os se på et eksempel. Et menneske taler grimt til dig. Hvad vil være mildt at gøre i den situation? At lade ham/hende provokere dig, idet du siger til dig selv, at han/hun ikke ved bedre og ikke kan finde ud af at handle anderledes? Eller er det på sin plads (på den gyldne middelvej) at sætte en grænse?

aristoteles 71

Hvordan finder vi den gyldne middelvej? Togrevisorerne i S-togene i København udsættes ofte for trusler og vold og går på kurser i at håndtere konflikter.

Eksempler på den gyldne middelvejs dyder for lidt

den gyldne middelvej

for meget

afholdende nærig fej skamfuld eftergivende

mådeholdende gavmild modig beskeden mild

hæmningsløs ødsel dumdristig skamløs hidsig

Hvad er et godt samfund?

Staten

a

ristoteles elskede jo at lave orden, så han indsamlede en masse bystaters forfatninger (grundlove) og ordnede dem. Han ville finde ud af, hvordan en stat fungerer bedst for alle mennesker. En stat stræber også efter det gode på forskellig måde, men opnår den det? Sokrates, Platon, Aristoteles, ja stort set alle græske filosoffer, var modstandere af demokrati. Aristoteles mente dog, demokrati muligvis var en god styreform, hvis man sørgede for, at middelklassen blev den største gruppe, så få var meget rige og færre fattige. På den måde ville staten blive regeret ud fra middelvejen. Dog, tænkte han, ville det allerbedste måske alligevel være et fåtalsstyre, hvor de rige familier styrede, for de ville styre til flertallets

bedste, mente han. De havde jo, hvad de havde brug for. Men en enehersker var også en mulighed, bare han (det kunne kun være en mand ifølge Aristoteles) herskede til fordel for fællesskabet. Ingen i staten måtte blive undertrykt – lige med undtagelse af kvinder og slaver, som ifølge Aristoteles havde en anden natur end mænd. Kvinder var som sagt ikke lige så fornuftige som mænd. Og slaver havde ganske enkelt en natur, som gjorde, at det var passende for dem at være slaver – lige med undtagelse af de frie mænd, der uheldigvis blev taget som krigsfanger og tvunget til at arbejde som slaver. Ifølge Aristoteles blev man nemlig født med en ledernatur eller en slavenatur. – Se bare på de små børn, sagde han. Nogle af dem tager ledelsen, mens andre lader sig lede.

Har du tænkt på? Hvilke konsekvenser får Aristoteles’ opfattelse af menneskers forskellige naturer for hans tanker om det gode, lykkelige liv? Når det gode liv går ud på at leve i harmoni med sin egen natur, så kan det gode liv ikke være det samme for alle. Kan du acceptere den tanke? Aristoteles skrev kun til frie græske mænd, men for ikke helt at forkaste hans filosofi, kan vi måske vælge at læse ham og hans tanker om det gode liv for mændene, som om han skrev til alle mennesker? Ifølge Aristoteles har staten fundet sin form, når den fungerer som en helhed. Den skal kunne producere alle ting selv, så den ikke er afhængig af andre stater. Men det er ikke kun de filosoffer, som har gennemskuet det gode, smukke og sande, der kan skabe et godt og retfærdigt samfund, sådan som Platon mente. Aristoteles ønskede, at alle frie mandlige borgere skulle have mulighed for at deltage i ledelsen af samfundet, og det vil de være glade for,

fordi det ifølge Aristoteles passer til deres natur at være aktive og styrende. Ved hjælp af deres klogskab kan de skabe et godt samfund, hvori det gode liv kan leves. Som du ser, hænger etik og politik tæt sammen for Aristoteles og de andre græske filosoffer. Det er først i middelalderen, at filosofferne begynder at adskille politik og etik, men det er en anden historie.

kilder 75

Kilder Sokrates Teksten „Definition af fattig og rig“ er et uddrag af Xenofons bog IV kapitel II i vores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Xenofon: Erindringer om Sokrates og Sokrates’ forsvarstale. Oversat af Henrik Nisbeth. Odense Universitetsforlag 2000 s.174. Historien om de syv blinde og giraffen er skrevet med følgende forlæg: Teksten „Sokrates og sofisterne“ er et uddrag fra Platons dialog Theaitetos i vores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Mejer, Jørgen & Chr. G. Tortzen: Kend dig selv. Et Platon-udvalg. Gyldendal Uddannelse 2000 s.191-193. Teksten „En samtale med Sokrates om godt og ondt“ er et uddrag af Platons dialog Menon i vores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Foss, Otto & Per Krarup: Udvalg af Platons skrifter. 7.udg. C.A. Reitzels Forlag 1964 s.112-114. Sokrates-citatet fra hans sidste samtale med vennerne er et uddrag af Platons dialog Faidon i vores bearbejdede oversættelse med følgende forlæg: Frisch, Hartvig: Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal 1991 (2. udg.) s.98. Teksten „Begravelser er for kroppen“ er et uddrag af Platons dialog Faidon i vores bearbejdede udgave med følgende forlæg: Frisch, Hartvig: Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal 1991 (2.udg.) s.94-95.

Platon Platons hulelignelse findes i Platons Staten (7.bog). Den er her gengivet af os med følgende forlæg: Platon: Staten. Oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller. Platonselskabets skriftserie. Museum Tusculanums Forlag 1985 (2.udg.). Platons beskrivelse af sjælen som hestespand findes i Platons dialog Faidros. Den er her gengivet af os med følgende forlæg: Høeg, Carsten & Hans Ræder: Platons skrifter. Bd.VI. C.A. Reitzels Forlag 1954 s.47-49. Platons beskrivelse af verdens skabelse findes i Platons dialog Timaios. Den er her gengivet af os med følgende forlæg: Høeg, Carsten & Hans Ræder: Platons skrifter. Bd.VIII. C.A. Reitzels Forlag 1955 s.38-53.

76 brug filosofien

Platons beskrivelse af staten findes i Platons Staten. Den er her gengivet af os med følgende forlæg: Platon: Staten. Oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller. Platonselskabets skriftserie. Museum Tusculanums Forlag 1985 (2.udg.).

Aristoteles Aristoteles’ beskrivelse af form og stof kan findes i Aristoteles: Forelæsning over fysik I-IV. Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog II). Oversat med indledning og noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s. 52-78. Aristoteles’ beskrivelse af tænkning og erkendelse samt stof og form kan findes i Aristoteles: Om Sjælen (bog III). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.73-99. Aristoteles’ beskrivelse af erkendelse kan findes i Aristoteles: Aristoteles ældre metafysik (bog I). Oversat med indledning af Paul Helms. Nyt Nordisk Forlag 1953. Aristoteles’ beskrivelse af sanser kan findes i Aristoteles: Om Sjælen (bog II). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.43-72. Aristoteles’ beskrivelse af fornuften kan findes i Aristoteles: Etikken (bog VI). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.149-163. Aristoteles’ beskrivelse af forandring, årsag, virkning og logik kan findes i Aristoteles: Forelæsning over fysik I-IV. Om det værende, stof og form, aarsag og virkning, rum og tid. (bog III). Oversat med indledning og noter af Poul Helms. Gyldendal 1999 (2. udg.) s.79-103. Aristoteles’ beskrivelse af sjælen kan findes i Aristoteles: Om Sjælen. (bog I). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 1998 s.19-42. Aristoteles’ beskrivelse af venskab kan findes i Aristoteles: Etikken (bog IX). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.219-238. Aristoteles’ beskrivelser af lykke og det gode kan findes i Aristoteles: Etikken (bog I). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.31-35 + s.38-51. Aristoteles’ beskrivelse af dyder kan findes i Aristoteles: Etikken (bog II). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.55-69. Aristoteles’ beskrivelser af retfærdighed og stat kan findes i Aristoteles: Etikken (bog V). Oversat og udgivet af Søren Porsborg. Det Lille Forlag 2000 s.123-127 + s.135-137, og i Aristoteles: Statslære. Gyldendal 1997.

forslag til videre læsning 77

Forslag til videre læsning Bøger Droit, Roger-Pol: At se ned på stjernerne og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen. Rosinante 2002. Gaarder, Jostein: Sofies verden. Høst og Søns Forlag 1992 (1991). Hansen, Karsten Georg: Verdensopfattelser. OP-forlag 1995. Hansen, Karsten Georg: Menneskebilleder. OP-forlag 1996. Law, Stephen: Filosofi for sjov. Carlsen 2003 (2000). Møllehave, Johannes: Sokrates fra Athen. Sesam 1993 (mest for mindre børn). Osborne, Richard & Ralph Edney: Filosofihistorie for begyndere. Det Lille Forlag 2001 (2.udg.).

Opslagsværker Böhmer, Otto: Sofies leksikon. Høst 1997. Hartmann, Niels (red.): Gyldendals Store Børneleksikon bd.1-4. Gyldendal 1996. Lübcke, Poul (red.): Politikens filosofi leksikon. Politiken 2001. McWhirter, Norris (red.): Lademanns Ungdomsleksikon. Lademann 1986.

78 brug filosofien

Stikordsog navneregister A agora (torv) 9-10 akademi 33 Aleksander den Store 53, 54 Apollon 24, 27-28 Aquinas 64 arabiske verden, den 55 argumentationslære 46 Aristofanes 9 Aristoteles’ 10 kategorier 60 Athen 7, 9, 20, 29, 33 ,46, 51, 53-54 B begreber 12-13, 14, 57 begær 38, 47, 70 big bang 40 D Daimon 24, 29 definitioner 15, 18 Delfi 27 Demiurgen 31 demokrati 20-21, 46-47 dialektik 46 dialog 14, 16, 22, 26, 33 dualisme 34, 36, 59 dyd 29 dydsetik 70 døden 29-30

E empirisme 61 erkendelse 60 etik 13, 25, 27, 38, 68 Euthydemos 16 Evia 54 F fattigdom 16 filosofi, definition af 15 forandring 59 form og stof 57-59 for-meninger 18 fornuft 14, 24-25, 38, 46, 65 fænomenernes verden 34-35, 45, 51, 55, 57 følelser 65 førsokratikerne 13 G Gaia 40 Glaukon 41-43 gode, smukke og sande, det 25, 44, 46 godes ide, det 44 godhed 14, 21, 24, 26, 38, 44 gyldne middelvej, den 70

H himlen 41 Hulelignelsen 41-44 hybris 28 I idéernes verden 34-36, 40-41, 43-45, 51, 55, 57 indre stemme, den 24 ironi 15 K kaos 40-41 knebargumentation 13 kommunikation 14 kosmos 40-41 Kriton 30 kroppen og sjælen 24, 29-30, 36-38, 44, 47 kærlighed 15 L lignelser 41 logik 61-63 Lykeion 53 lykke 25, 46, 68-70

stikords- og navneregister 79

M Makedonien 54 menneskesyn 24, 36, 65 mod 12, 38 moral 13 myter 40 mådehold 38 N naturfilosofferne 13, 21 nemesis 28 O ondskab 21, 26-27 opdeling af samfundet 47-49 orakler 27-28 P platonisk kærlighed 44 politik 33, 47 Protagoras 21-22 præmisser og konklusioner 63 psykologi 39 Pythia 27-28 R rationalisme 61 refleksion 18, 37 religion 27-29, 31, 40, 64 renæssancen 51 retfærdighed 38-39, 46-47 retorik 21-22 rigdom 16 S samtalekunst 14, 18, 20-22, 26 samvittighed 24 sandhed 18-19, 21, 28, 37, 44, 62

sanserne 22, 60 skabelsesmyter 40, 64 skarntyde 29, 56 Skolen i Athen 51 sofisme 21-22 sofisterne 21-22 sokratiske metode, den 17 sokratiske samtale, den 16 soldater 12 Sparta 7, 33 staten og samfundet 46, 72 substans 57-59 T Theaitetos 21-22 Timaios 40 U Uranos 40 V venskab 65-67 verdens fire kategorier 55-56 verdenssyn 36, 55 viden 6, 22 viljestyrke 38 visdom 15, 24, 27, 38 værdier 25 X Xenofon 9, 16