Tanker bag Stoisisme.pdf

5 downloads 62 Views 341KB Size Report
Stoisisme.dk – forstå filosofien bag ... tilgængeligt filosofisk stof ved at præsentere det gennem tegneserieformatet. ... skriftrullen en kopi, der gentager sig.
Stoisisme.dk – forstå filosofien bag Stoicisme.dk er inspireret af bogen ”Filosofihistorie for begyndere”, som forsøger at formidle svært tilgængeligt filosofisk stof ved at præsentere det gennem tegneserieformatet. Sitet sigter mod at formidle filosofiretningen stoicisme til 8-9 klasser ved en todelt strategi: at få det til at se nemt ud ved at benytte et tegnefilmsagtigt look, dels ved i teksten faktisk at formidle det på en let forståelig måde. For tekstens vedkommende handler det, dels om at gøre det letlæseligt rent opstillingsmæssigt, og dels om at gøre tekstens faktiske indhold letforståeligt. Hele designet af siden skulle gerne vække mindelser om tegnefilmen Herkules med dens associationer til det gamle Grækenland/Italen og deres filosofer. Det er altså forsøgt at sætte en visuel sigende ramme omkring indholdet, der samtidig siger; Det er let at forstå!.

Forsiden Selve indholdet på forsiden er fokuseret på at give brugeren et hurtigt overblik over, hvad hjemmesiden kan:  

Formidle hovedpunkter inden for Stoicisme gennem de fire hovedtænkere Vejledere brugeren til mere viden ved behov

Selve formidlingen af temaet Stoicisme bliver dermed først tilgængeligt på undersiderne.

Undersiderne Indholdet på undersiderne (repræsenteret fyldestgørende på Epiktet-siden) er todelt: et kort biografisk afsnit og herefter et eller to afsnit, der præsenterer filosoffens hovedtanker. Overskrifter er forsøgt formuleret, så de overholder den omvendte pyramide og altså formidler indholdet af afsnittet i kort form. I stedet for en manchet, er der er citat, der skal være et eksempel på afsnittets indhold.

Layout Siden er designet med visuelt tydeligt adskilte elementer. De elementer, der skal bruges til navigation er placeret i tempelsøjlerne og tydeligt afgrænset fra det egentlige indhold placeret på skriftrullen i midten. Dermed skulle det være nemt for brugeren hurtigt at orientere sig i, hvad der er, hvad på siden. Der er brugt markante farver med god kontrast, så teksten er nem at læse. Kontrasten er bedst mellem skriften og baggrund på skriftrullen, der derved gennem figur/baggrund gestaltprincippet bliver mest tydeligt, og derfor læses først, hvad der også er hensigten. Typografisk adskilles de forskellige dele ved at have forskellige størrelse overskrifter og ved at variere afstanden imellem de enkelte dele; de ting, der står tæt sammen, hører sammen. Skrifttypen er endt med at være Times New Roman, fordi det formidler et klassisk dannelsesindtryk med sit udtryk og sine seriffer, som er foreneligt med temaet og indholdet af siden. At samme skrifttype er brugt til overskrifter, brødtekst mm. giver et visuelt ensartet indtryk, som kunne gøre det svært at adskille navigation og indhold, men de elementer bliver til gengæld tydeligt adskilt fra hinanden ved opdelingen i søjler og skriftrulle – igen gestaltprincippet.

Jeg har ikke været specielt omhyggelig i min photoshopbehandling af de billeder, jeg har brugt til søjler og baggrund. For at få dem til at udvide sig med tiltagende indhold er baggrundbilledet af midten af søjlen og skriftrullen en kopi, der gentager sig. Derfor passer top, midte og bund af de to elementer ikke perfekt sammen, men jeg har valgt at lade dette være som det er, fordi jeg ud fra gestaltprincippet closure har en forventning om, at brugeren selv ligger det manglende til og fuldender billedet.